Alvin og UgiUgi - Kapitel 9 |
 |
"Sov godt", sagde moster og lukkede døren til værelset, hvor de to venner puttede sig under dynerne.
"Sikke en dag", sagde Alvin. "Ja det må du nok sige", gabte UgiUgi og strakte sig. "Det var ligesom på film, da vi flygtede fra tyvene på ødegården - en total vild biljagt."
"Ja", grinede Alvin og tænkte på, hvor nemt de havde narret de to tomhjernede banditter. Tyvene var fulgt efter dem hele vejen gennem Æblefryd og lige ind i politiets garage.
"Og ved du, hvad filmen kunne hedde?", spurgte Alvin og kiggede på UgiUgi med et skævt smil. "Den kunne hedde Dummere end politiet tillader."
9. kapitel:
Alvin går i fælden |
|
Næste formiddag skinner solen fra en skyfri himmel. Alvin og UgiUgi sidder på trappen foran mosters butik og spiser gulerodssalat.
"Mm, det smager dejlig sødt!", siger UgiUgi og smasker løs. "Ja", svarer Alvin. "Gulerodssalaten er lavet med rosiner, citronsaft og en teskefuld sukker."
"Hvad siger du?!" udbryder UgiUgi. "Er den TÆSKE FULD af sukker?!" Han kigger overrasket ned i skålen og rynker på næsen.
"Nej", griner Alvin. "En TESKEFULD sukker."
"Nåh", siger UgiUgi og begynder at spise igen.
Indenfor i butikken er moster ved at gøre klar til byfesten i Æblefryd. Den skal holdes i morgen, og hun har lovet at lave løgsuppe og porretærter og saft og most til festmiddagen for alle folkene i byen.
Moster har bagt og kogt i flere dage, men desværre er den nye saftpresse først kommet fra Pærekøbing i dag.
PLINGELING!
Moster åbner døren og stikker hovedet udenfor. "Vil I ikke cykle hen til stationen efter den nye saftpresse? Jeg har slet ikke tid."
"Om vi vil?!", siger Alvin. Han propper hurtigt det sidste gulerodssalat i munden og skynder sig over i garagen med UgiUgi lige i hælene.
UgiUgi glæder sig til at hente den nye saftpresse, og mens de kører gennem byen, sidder han på ladet af budcyklen og siger et lille digt.
Ja frugt og grønt er sjovt og sødt
Og vil du gerne tisse rødt
Så kan du spise en rødbede
Den farver vandet rødt dernede
Og vil du gerne rumle fise
Er rosenkål den bedste spise
De smager godt og gi'r et knald
Der lyder som et tordenskrald
"Skørt digt", griner Alvin. UgiUgi skal lige til at svare, men pludselig hører han en lyd.
HUSJ! HUSJ!
"Hvad er det?", spørger han. Alvin spidser ører, men når ikke at svare, for i det samme drejer de om hjørnet og får øje på Lange Anton og Frede.
De to lømler er i fuld gang med at feje fortovet foran radio- og tv-forretningen.
HUSJ! HUSJ!
"Hej Frede", råber UgiUgi og vinker. "Og hej Anton", råber Alvin. "Er hængelåsen, du brækkede op, ikke snart betalt?" Alvin holder ind ved kantstenen.
"Hvad tror du selv?", vrisser Lange Anton. Han fejer en bunke skidt op på Fredes skovl. "Jeg gør jo ikke det her for sjov, vel?!"
Det er en varm sommerdag, og støvet hvirvler om ørene på Lange Anton, der sveder i solen. Han hoster og kigger gnavent på de to venner. "Og hvor skal sådan et par nyvaskede spejderdrenge så hen?"
"Hen til stationen", smiler Alvin. "Der er kommet en ny saftpresse til mosters mosteri. Vi skal lave masser af saft og most til byfesten i morgen."
"Nå, nå", vrænger Lange Anton. "Så din sø-øde moster kan tjene endnu flere penge?"
"Ja, er der noget galt i det?", spørger Alvin.
"Næh", siger Lange Anton og ser rigtig overlegen ud. "At lave saft og most er jo det hun KAN"
Lange Anton begynder at feje igen med vrede og hårde bevægelser.
Alvin gider ikke engang at svare. Han ryster bare på hovedet, skubber cyklen i gang og begynder at køre hen mod stationen. Men UgiUgi spiller lige så overlegen som Lange Anton. "Og det eneste du kan", råber han med næsen i sky, "er at feje - skidt!"
Lange Anton bliver rasende. "Nogle gange", skråler han ildrød i hovedet efter UgiUgi på cyklen. "Ville jeg ønske, at du fik lov til at sige dine sjove vitser i radioen."
"Mener du virkelig det?", råber UgiUgi overrasket. "Ja", brøler Lange Anton. "Så kunne man nemlig SLUKKE for dig."
UgiUgi når ikke at svare, for i det sammen laver Alvin et skarpt sving med cyklen og drejer om et hjørne.
Frede kigger på Lange Anton med store øjne og klapper i hænderne. "Hårh!" griner han. "Du er bare SÅ sej, Anton."
"Selvfølgelig", vrisser Lange Anton. "Og resten af fortovet fejer vi senere." Lange Anton kniber øjnene sammen. "For nu skal de to skidesprællere ned med nakken én gang for alle."
Han smider kosten fra sig og begynder at løbe hen til stationen. "Kom Frede, vi har travlt."
Alvin og UgiUgi er allerede henne ved stationen. Næste tog fra Pærekøbing er på vej, og posttoget kører igen om 10 minutter, så stationsmesteren har travlt. "I må selv finde saftpressen", siger han. "Den står inde i pakhuset sammen med alle de andre ting, der kom med posttoget i morges".
Alvin og UgiUgi triller hen ad perronen og åbner den store, grønne port til pakhuset. Der er fyldt godt op derinde, og de to venner må løfte rundt på mange kasser for at finde den med saftpressen.
Da de endelig kommer ud igen, får de øje på en lille, krumrygget dame på perronen.
"Vi-iffe-er!", kalder hun med en høj og lys stemme. "Vi-iffe-er! Kom tilbage til mor!"
Damen er klædt i gammeldags tøj, og fra hendes hat hænger et slør, så man ikke kan se hendes ansigt. Alvin kender hende godt, det er fru Blomme. Men han synes ikke, hun plejer at være så lille - hendes kjole er alt for lang.
Fru Blomme kalder og vinker med et hvidt lommetørklæde over mod posttoget.
Alvin og UgiUgi stiller kassen fra sig og går hen til hende. "Kan vi hjælpe?", spørger Alvin.
"Ja mon ikke", siger fru Blomme. Hendes stemme er lysere og ryster mere, end den plejer. "Min hund løb over til posttoget", klynker hun. "Og nu kan jeg ikke kalde ham tilbage. Vi-iffe-er", råber hun igen.
"Bare rolig", siger Alvin. "Det ordner mig og UgiUgi."
De to venner går over til posttoget. Det er et lille lokomotiv med fire godsvogne, der holder ved perronen længst væk fra stationen.
"Viffer sprang ind i den bagerste godsvogn, hvor porten står åben", siger fru Blomme bag dem.
Alvin og UgiUgi går derhen og kigger indenfor. Der er buldermørkt. "Vi kan altså ikke se din hund nogen steder", råber UgiUgi.
"Øh ... Viffer er jo ikke så stor", svarer fru Blomme. "Og øh ... måske er han bange og gemmer sig." Hun begynder at hulke. "Vil I ikke nok hoppe ind og lede efter ham?"
Alvin og UgiUgi kigger på hinanden. "Det kan der vel ikke ske noget ved?", siger Alvin. Og så kravler de to venner indenfor.
Deres øjne vænner sig til mørket, og de får øje på en sød hund i det fjerneste hjørne af godsvognen. Alvin går derhen og sætter sig på knæ. "Hej Viffer", siger han og rækker forsigtig hånden frem. Viffer genkender Alvin, logrer med halen og slikker ham på hånden.
UgiUgi står bag Alvin og rykker ham i skulderen. "Se lige dér", siger han og peger på Viffers hundesnor. "Er det ikke lidt underligt?"
Viffer er bundet fast til et håndtag på væggen. "Mærkeligt", siger Alvin og tager fat i snoren. "Den kan da ikke selv ..." Mere når ikke at sige, for i det samme lyder en ondskabsfuld latter bag dem.
"Mouarhaha!"
Alvin og UgiUgi vender sig med et sæt og får øje på Lange Anton. Han står udenfor godsvognen og er ved at trække porten i. Ved siden af ham står fru Blomme. Hun løfter op i sløret på hatten. "Frede?!" udbryder Alvin overrasket. "Hvad har I så gjort ved fru Blomme!"
Lange Anton gnækker ondskabsfuldt. "Hende skal du slet ikke tænke på. Det er ikke sundt for dig at være så flink og hjælpsom. Du går bare i den ene fælde efter den anden."
ROUNG! KLUNK!
Porten glider i med et drøn, og de to venner står hjælpeløse tilbage i den mørke godsvogn.
"God tur, små skidesprællere!", råber Lange Anton udenfor. "Toget er først i Pærekøbing sent i aften. Mouarhaha!"
"Sig, det er løgn!", råber UgiUgi og stamper i gulvet. "Sig, at vi ikke er fanget i en fælde igen!"
GRUUNG! Toget ryster, så UgiUgi falder på numsen.
"Hvad var det?!" spøger han bange. "Lokomotivet der startede", svarer Alvin. "Toget begynder snart at køre." Han kan mærke sit hjerte banke hurtigere, og han bliver helt tør i halsen.
UgiUgi er også bange. "Vi må ud herfra nu", klynker han.
Alvin trækker opgivende på skuldrene. "Jeg tror ikke vi kommer ud", siger han stille, "før de åbner vognene i Pærekøbing."
UgiUgi stirrer på Alvin med store, bange øjne. "Har du tænkt på", spøger han, "at de måske IKKE åbner vognene i Pærekøbing? Hvad nu hvis de er taget på sommerferie alle sammen?! Så går der flere uger, inden vi kommer ud."
GRUUNG! Toget ryster igen og begynder langsomt at køre.
Alvin kigger rundt i godsvognen og tænker som en gal for at finde en udvej. Porten gled lidt op, da toget satte i gang. Der er kommet en lille sprække, hvor solen trænger ind. Alvin springer derhen og kigger ud.
Stationen forsvinder bag dem, men Alvin når lige at se et glimt af Lange Anton og Frede. De er ved at bakse kassen med saftpressen op på ladet af mosters budcykel. "Åh nej!", tænker Alvin. "Så får moster aldrig lavet saft og most til byfesten i morgen."
Alvin kigger op og ned langs sprækken ved porten. Han sukker tungt og er lige ved at opgive det hele. Men så begynder Viffer at pibe, og pludselig får Alvin en idé. "Jeg har det!", råber han glad og springer hen til hunden.
Alvin begynder at binde hundesnoren op. "Hvad går ideen egentlig ud på?", sukker UgiUgi. "At Viffer skal BIDE sig gennem porten?"
"Hold nu op", griner Alvin og går hen til porten med hundesnoren. Han holder godt fast i den ene ende. Den anden ende med spændet kaster han ud gennem sprækken.
"Hvad laver du?", spøger UgiUgi og går hen til Alvin.
"Prøver at få snoren rundt om håndtaget dér", siger Alvin og peger ud gennem sprækken på håndtaget, der holder porten lukket. "Hvis bare vi får snoren rundt om håndtaget, kan vi løfte håndtaget op og åbne porten."
"Du er genial!", jubler UgiUgi og dunker Alvin i ryggen.
Alvin kaster hundesnoren igen og igen. Og til sidst lykkes det at få spændet tilbage gennem sprækken. "Okay", siger Alvin og rækker UgiUgi begge ender af hundesnoren. "Stil dig så på skuldrene af mig og træk op i håndtaget."
UgiUgi springer op og trækker til af alle kræfter. "Pyha!", stønner han. "Håndtaget sidder vildt godt fast." UgiUgi bliver helt mørkegrøn i hovedet af anstrengelse.
SWING! ROUNG!
Pludselig giver håndtaget efter, og porten glider op. Det hele sker så hurtigt, at UgiUgi mister balancen og falder ud af toget
"HJÆLP!" råber han og klamrer sig til hundesnoren på håndtaget. UgiUgi dingler på siden af godsvognen, der drøner af sted med mere end 100 kilometer i timen.
"Tag fat her!", råber Alvin og rækker sin hånd hen langs siden af godsvognen. UgiUgi griber fat, men han tør ikke slippe hundesnoren.
"Jeg har dig, men du er nødt til at slippe med den anden hånd", råber Alvin. "Jeg skal nok hive dig ind!"
Men UgiUgi ryster bare af skræk og stirrer stift ud i luften med store, bange øjne.
Vinden larmer i ørene. Den blæser dem begge lige i ansigtet, så de får tårer i øjnene. Toget drejer, og pludselig ser Alvin et skilt længere fremme langs jernbanen. "Gys!", tænker han. Skiltet rager næsten ud over skinnerne, og det vil helt sikkert ramme UgiUgi, hvis han bliver hængende.
"Giv nu slip på hundesnoren!", råber Alvin desperat. Men UgiUgi tør ikke. Han dingler bare frem og tilbage, og skiltet kommer nærmere og nærmere med 100 kilometer i timen.
"UgiUgi", råber Alvin. "Du er nødt til ..."
GRISJ!
Pludselig knækker hundesnoren, og vinden griber fat i UgiUgi. Alvin holder godt fast, men vinden er stærk, så Alvin vælter omkuld og bliver trukket ud af godsvognen.
"Ne-ej!", råber han.
I det samme mærker Alvin et hårdt ryk i sit bukseben. "Grrr!" knurrer Viffer bestemt. Den har bidt sig fast i Alvin og stemmer kløerne hårdt mod gulvet.
"God hund", griner Alvin lettet, og hiver sig selv og UgiUgi ind i godsvognen.
Alvin og UgiUgi smider sig på gulvet. "Sikke en omgang", siger UgiUgi. "Ja", svarer Alvin. "Men jeg skal derud igen."
"Hvad?!", siger UgiUgi. "Er du rigtig klog, mand?!"
"Måske", griner Alvin og kommer på benene. "Men jeg er nødt til at komme hen til lokomotivet og få togmanden til at stoppe."
UgiUgi ryster opgivende på hovedet, men Alvin går alligevel hen til den åbne port og kigger sig omkring.
Uden på porten er en stige skruet fast, den fører op på taget. "Perfekt!", tænker Alvin og kravler op.
Alvin maver sig frem på taget. Ved kanten mellem godsvognene krummer han sig sammen som en fjeder, og springer fra tag til tag.
Da Alvin er helt fremme ved lokomotivet, springer han en sidste gang. Men i det sammen begynder toget at bremse, så han flyver for langt. Alvin når lige at gribe fat i forenden af det lille lokomotiv, så han hænger og dingler ned foran vinduerne til førerhuset.
"Øh ... hej", siger Alvin og smiler til togmanden.
"Argh!", hyler togmanden, der bliver vildt forskrækket og slår bremserne helt i bund.
IIIIHR! GROOOOUNG!
Togets hjul slår gnister mod skinnerne, og bremserne hviner så det gør ondt i ørene. Hele toget knager og brager, så Alvin tror det falder fra hinanden.
Men med ét holder toget stille, og togmanden stikker hovedet ud af vinduet. Hans ansigt er helt hvidt af skræk. "Go go godag", stammer han. "Hvo hvo hvordan i al verden er du havnet på mit lokomotiv."
Alvin svinger sig op på taget af førerhuset og kravler ind gennem vinduet. "Det er en lang historie", siger han. "Vil du ikke sætte mig og mine legekammerater af på næste station? Så fortæller jeg, hvordan det hele hænger sammen."
I Blommelyst får Alvin, UgiUgi og Viffer et lift med en lastbil til Æblefryd. "Må vi låne din mobiltelefon?", spørger Alvin lastbilchaufføren. "Selvfølgelig", svarer han og skruer ned for Jodle Birge, der synger i radioen.
Alvin ringer til Peter Politimand og fortæller, hvad der er sket. De aftaler at mødes ved ødegården, hvor Lange Anton holder til, om en time. "Og du skal ikke fortælle moster noget", siger Alvin. "Hun bliver bare bekymret, okay?"
Det er okay med Peter Politimand, og en time senere mødes de foran ødegården, hvor de finder Lange Anton og Frede i laden.
De to banditter bliver vildt bange. "Vi laver aldrig ballade mere", lover de og ryster i bukserne af skræk. Men Peter Politimand har mistet tålmodigheden med dem. "Jeg har en seng klar til jer på politistationen", siger han. "Der kan I sove i nat."
Lange Anton og Frede begynder at græde. Men Peter Politimand giver ikke efter. "Jeg har snakket med jeres far og mor", siger han. "De henter jer i morgen tidlig."
"Og Frede", siger Peter Politimand. "Tag lige det fjollede tøj af. Det er slet ikke din stil at gå med hat og kjole."
Frede bliver ild rød i hovedet og skynder sig at smide fru Blommes tøj. Peter Politimand genner de to banditter ud af døren. Da de er gået, bakser Alvin og UgiUgi igen saftpressen op på mosters budcykel.
På vejen hjem til mosteriet sætter de Viffer af ved fru Blommes hus. Fru Blomme sidder i haven og drikker te, og Viffer løber lige ind til hende med kjolen og hatten i munden.
"Viffer?!", ler hun glad. "Godt du fandt mors tøj!"
Da Alvin og UgiUgi svinger ind foran mosters butik, står moster på trappen og kigger på uret. "Hvor blev I af?", spørger hun. "Det er næsten tre timer siden, I kørte til stationen."
Alvin og UgiUgi kigger på hinanden. Ingen af dem har lyst til at fortælle moster, hvad der er sket - hun bliver bare så bekymret.
Moster rynker øjenbrynene. "Er der noget i vejen?", spørger hun og kigger undersøgende på de to venner. "Gik alting ikke, som det skulle?"
"Ork jo", svarer UgiUgi og løfter op i saftpressen. "Det kørte bare som på skinner."
SLUT.
Tegninger til farvelægning i hånden (se evt. malevejledningen):
Tegninger til farvelægning på computer (se evt. malevejledningen):
Spørgsmål til dette kapitel
Næste kapitel
