Alvin og UgiUgi - Kapitel 8 |
 |
"Sje lige marj!" snøvlede UgiUgi og lod som han var plakatfuld. Han efterabede sørøveren Benny Romglad fra bogen om Kaptajn Calvins oplevelser på de 7 verdenshave.
UgiUgi dinglede rundt i køkkenet og drak æblemost i store, grådige slurke. "Sjikke en skjøn Jamaicarom", sagde han og bøvsede højt.
UgiUgi kiggede skeløjet på dem alle sammen og snøvlede videre. "Hvad sjørensen er I for nogle kedelige landkrabber?" Han fægtede i luften med den tomme flaske. "Sjidder I bare her og bæser løger?"
Morfar grinede. "Vi er skam færdige med at BÆSE", sagde han og lagde den gamle bog ned i sin køjesæk. "De andre historier kan I høre, næste gang jeg kaster anker ved Æblefryd."
Lange Anton rykkede ivrigt frem på kanten af stolen. "Jeg glæder mig allerede helt vildt!" Han smilede ved tanken om Stanton, der havde anført 100 blodtørstige sørøvere. "Det er bare herre sejt at have en tipoldefar var SÅ totalt ond", sagde han.
Morfar så bekymret på Lange Anton. "Øh altså", begyndte han. "Nu endte Stanton jo sådan set med at blive ret fredelig, da han fik jobbet som bydreng hos Calvin og Agginagga."
Lange Anton så eftertænksomt på morfar. "Tja", sagde han stille og så ned i bordet. "Det var i hvert tilfælde smart af ham at sætte sejl på sin trækvogn, så den kørte vildt hurtigt, når det blæste."
"Ja, Stanton var helt blæst", sagde UgiUgi og kørte pegefingeren rundt i cirkler ved hovedet.
Morfar og Alvin grinede, men Lange Anton rejste sig med et vredt spæjt, så stolen væltede bag ham. Han skulede ondskabsfuldt på UgiUgi. "Ha, ha, ha", vrængede han. "Du tror altid, du er SÅ sjov."
UgiUgi huskede pludselig, hvor bange han egentlig var for Lange Anton. Han puttede sig ind til Alvin og glemte helt at lege Benny Romglad.
Lange Anton stirrede rasende på dem. "Jeg troede ellers lige, at vi var blevet venner."
"UgiUgi lavede jo bare sjov ", begyndte Alvin. Men Lange Anton viftede ham af med hånden. "Glem det rødtop. Jeg kan da sagtens finde nogle andre venner." Og så gik han ud af køkkenet sammen med Frede.
Da Lange Anton var kommet udenfor huset, stak han sit grimme fjæs ind af vinduet sig og kiggede på dem med et ondt smil. "Og husk", sagde han. "Den, der ler sidst, ler bedst."
De kunne høre ham gnække hele vejen ind mod byen. "He, he, he".
8. kapitel:
Den hemmelige brønd |
|
Det er tidligt søndag morgen, mosteriet er lukket, og Alvin og UgiUgi keder sig allerede.
"Vi keder os allerede", siger UgiUgi til moster. Hun kommer ind i køkkenet, hvor de lige har spist morgenmad. Moster gaber og strækker sig. "Så må I jo finde på noget spændende at lave."
"Vi er løbet tør for ideer", sukker Alvin. Han hænger på stolen og kigger op i loftet. "Og din butik er lukket i dag."
Moster trækker på skuldrene. "Hvorfor åbner I så ikke jeres egen butik?"
UgiUgi sukker træt. "Hvad skal vi sælge? Vi har kun noget totalt gammelt legetøj, som ingen gider eje."
Moster kigger ud af vinduet. "Tja", siger hun og vender sig mod Alvin. "De store træer ude i haven er jo fulde af moreller i øjeblikket."
Alvin lyser op i et smil. "Selvfølgelig!", siger han og hopper ned fra stolen. Alvin tager UgiUgi i hånden. "Kom, vi skal på klatretur."
Moster giver dem nogle bakker til bærrene, og så spæner de to venner ud for at finde det højeste træ i haven.
"Det er totalt vildt!" råber Alvin, da de er kommet til tops. "Jeg kan se hele Æblefryd. Alle folkene er små som myrer, så langt væk er de."
"Jeg synes nu, de er helt tæt på", griner UgiUgi. Han har taget morfars folde-ud-kikkert med på turen. "Dér er smeden på vej i kirke med sin kone." UgiUgi stiller lidt på kikkerten. "Og dér cykler Svend Skuespiller, han har sikkert også fri i dag."
Alvin kniber øjnene sammen, men han kan ikke se så langt.
"Det er helt vildt, Alvin!", fortsætter UgiUgi. "Jeg kan også se … Hey! Hvad er det?!" UgiUgi peger ind mod byen.
"Prøv lige at se!" Han rækker den lange kikkert til Alvin, der holder den op for det ene øje. I indkørslen ved Æblefryd radio- og tv-forretning holder en rød varebil med åben bagdør.
"Mærkeligt", siger Alvin. "Forretningen har da ikke åbent om søndagen."
I det samme får de øje på en mand derhenne. Han stikker hovedet ud af bagdøren og kigger forsigtigt omkring.
"Ham har jeg aldrig set før", siger Alvin. Manden er noget højere end Alvin. Han har fuldskæg, kasket på hovedet og går med solbriller.
"Må jeg lige se", siger UgiUgi og snupper kikkerten igen. På mandens sweatshirt er et dødningehoved. "Hold da lige ferie", siger UgiUgi og synker. "Han ser godt nok herre farlig ud."
Manden bærer lynhurtigt tre papkasser ind i varebilen og forsvinder igen ad bagdøren til radio- og tv-forretningen.
"Jeg synes, vi skal ringe til Peter Politimand", siger UgiUgi.
"Og fortælle ham hvad?", spørger Alvin.
"At en tyv er ved at stjæle alle tingene i radioforretningen, selvfølgelig."
"Vi ved jo ikke, om han stjæler noget", siger Alvin og begynder at kravle ned af træet. "Vi bliver nødt til at undersøge det først. Måske hjælper han bare med at rydde op."
"Okay", sukker UgiUgi og kravler efter. "Men vi ringer til Peter Politimand, hvis vi opdager det mindste lusk."
"Ja ja, selvfølgelig", siger Alvin og springer det sidste stykke ned på det bløde græs.
Alvin og UgiUgi sniger sig hen til forretningen langs træer, buske og plankeværker. Manden kommer ud med endnu flere papkasser, men han opdager ikke de to venner.
Alvin og UgiUgi lister sig lydløst hen til varebilen og kigger ind af den åbne dør. Varerummet er fyldt med fjernsyn, radioer og videomaskiner. De står i papkasser, der aldrig har været åbnede.
Lige inden for døren ligger et stort brækjern og en ødelagt hængelås. UgiUgi trykker sig tæt ind til Alvin og holder fast i hans bukseben. "Tror du stadig", hvisker han, "at manden bare hjælper med at rydde op?"
Alvin ryster på hovedet og skal lige til at sige noget, men i det samme drejer tyven om hjørnet med armene fulde af papkasser. Alvin kigger sig desperat omkring, men der er kun ét sted at gemme sig. Han springer lynhurtigt ind i varerummet og hiver UgiUgi med.
I det samme skubber tyven flere papkasser ind i bilen. Han tørrer sveden af panden og lukker døren med et hårdt smæld.
"Jeg vidste det!", hvisker UgiUgi, der springer frem og hiver i døren. Den er låst. "Vi skulle have ringet til Peter Politimand!" Han slår sig for panden. "Årh Alvin, din store..."
"Hold nu op", hvisker Alvin. "Hvordan kunne jeg vide, at det var sidste læs? Der må være meget mere tilbage i radioforretningen."
I det samme begynder varebilen at køre. Det vil sige, den hopper af sted mens motoren hoster og hviner og sprutter.
HARK! HYARH! KRRRS!
"Tyven har vist ikke kørekort", hvisker UgiUgi. "Nej", svarer Alvin, mens bilen hopper videre. "Eller kører bilen på kængurubenzin."
Til sidst får tyven styr på bilen, han tager et par sving og skramler hen ad en hullet og kringlet vej. Der er helt mørkt inde i varerummet. Alvin og UgiUgi vælter rundt mellem hinanden og de mange papkasser, mens bilen vugger fra side til side.
GUNG! DUNG! BUNG!
"Er du gal mand?", stønner Alvin. "Det er ligesom at sejle på et skib i stormvejr." "Ja", svarer UgiUgi og tænker på alle de stjålne varer. "Et sørøverskib."
Heldigvis går der ikke lang tid, før bilen standser. De kan høre lyden, af tyven der står ud og går hen langs bilen.
UgiUgis mave snørrer sig sammen. "Bare tyven ikke opdager os", tænker han. "Når han har taget de første papkasser", hvisker Alvin. "Lister vi ud og finder hjem." "Ja", siger UgiUgi bange. "Og henter Peter Politimand."
I det samme går døren op, og de trykker sig ned mod gulvet. Tyven tager nogle kasser og bærer dem væk fra bilen.
Alvin og UgiUgi lister hen til døren og kigger ud. De er kørt ud til den gamle ødegård uden for Æblefryd. Der hvor Lange Anton gemte alle de jordbær, han og Frede stjal fra moster.
Bilen er parkeret midt på den lukkede gårdsplads. De kan ikke se tyven nogen steder, så Alvin og UgiUgi lister hen til porten og rykker i håndtaget. Men forgæves, porten er låst.
"Åh nej!", hvisker UgiUgi. "Hvad gør vi nu? Tyven kommer snart tilbage efter resten af kasserne i bilen." Alvin ser sig omkring. "Kom", hvisker han og trækker UgiUgi med ind i nogle buske, der vokser op af muren.
De har lige gemt sig, da de pludselig hører en dyb, vred stemme inde fra laden.
"Hvad mener du med at du ikke vil køre den sidste tur?! Det skal du!"
"Ja", råber en anden, vred mand. "Du får ikke lov til at være med i vores tyvebande, hvis du ikke stjæler de sidste ting i radioforretningen."
To store mænd kommer ud fra laden. De går også i sweatshirts med dødningehoveder på. De holder tyven mellem sig og sætter ham hårdt ned på jorden.
"Jamen jeg vil ikke", råber tyven. Alvin og UgiUgi kigger på hinanden med store øjne. "Den stemme!", hvisker UgiUgi. "Ja", svarer Alvin. "Det er Lange Anton. Det er ham, der er tyven!"
Lange Anton stamper hårdt i jorden. "Jeg kommer i fængsel, hvis det bliver opdaget." Han tager sit kunstige fuldskæg og solbrillerne af.
Alvin kan se, at Lange Anton har tårer i øjnene, men den ene af mændene griner bare ondskabsfuldt. "En rigtigt tyv er ikke bange for at komme i fængsel", siger han. "Det skulle du have tænkt på, inden du gik med i vores bande."
"Jamen", siger Lange Anton og smider sweatshirten med dødningehovedet. "Jeg har slet ikke lyst til at være med alligevel. Jeg troede ikke, vi skulle stjæle sådan nogle store ting."
Den anden mand griner hånligt. "Du vil da ikke nøjes med at hugge æbler fra Alvins moster resten af livet?"
"Jo", siger Lange Anton stille og kigger ned i jorden. "Det er ikke nær så farligt og forkert, som det her."
De to mænd kigger på en gammel brønd, der står midt på gårdspladsen. "Tænker du det samme som mig", spørger den ene. Den anden nikker tavst og griber fat i Lange Antons arme.
"Hvis du vil ud af vores bande", hvisler han med sammenbidte tænder, "er vi nødt til at skaffe dig af vejen. Du ved allerede for meget"
"ARGH!" PLASK!
Tyvene smider Lange Anton ned i brønden og tømmer den røde varebil for resten af tyvekosterne.
"Pyha!" siger den ene af dem og tørrer sveden af panden. "Skal vi hente resten af tingene i radioforretningen?" "Ja", svarer hans makker. "Og når vi har læsset det sidste om i vores egen bil, kører vi til Pærekøbing og stjæler alle tingene i radioforretningen dér."
Tyvene griner ondskabsfuldt, og kører med det samme. De har travlt, og glemmer helt at låse porten. UgiUgi trækker Alvin i armen. "Skal vi ikke stikke af og hente Peter Politimand med det samme?"
"Om lidt", råber Alvin og løber hen mod brønden. "Vi er nødt til at redde Lange Anton først, måske er han ved at drukne."
"Okay, okay", sukker UgiUgi og følger nølende efter Alvin.
"Anton", råber Alvin ned i mørket. "Er du okay?". Lange Anton svarer ikke, og Alvin begynder at bliver bange. "Anton", råber han igen. "Er der sket noget med dig." "Nej" lyder det svagt nede fra bunden. Lange Antons stemme ryster. "Vandet er ikke så dybt, det er bare totalt koldt og klamt."
Alvin ser sig om efter et reb at kaste derned, men kan ikke finde noget. Og da han vender sig for at hente et i laden, drøner den røde varebil igen ind på gårdspladsen.
WIIIIH!
Dækkene hyler, og bilen bremser lige foran Alvin og UgiUgi.
"Nå", siger den ene af tyvene og ser ondskabsfuldt på de to venner. "Det var vist godt, vi kom tilbage for at låse porten." "Ja", siger den anden tyv. "Og vi ved lige, hvad sådan et par snushaner trænger til."
"ARGH!" PLASK! PLASK!
Lange Anton når lige at flytte sig, da Alvin og UgiUgi lander i det kolde brøndvand.
"Nej hvor hyggeligt", sukker han og ruller opgivende med øjnene. "Jeg glæder mig helt vildt til at høre om jeres redningsplan", siger han og fortsætter ironisk. "For det er selvfølgelig en del af planen, at I blev smidt herned, ikk'?"
UgiUgi slår sig for panden. "Alvin, din store ..."
"Klovn?", foreslår Lange Anton. "Nemlig", siger UgiUgi. "Hvorfor stak vi ikke af og hentede Peter Politimand med det samme"
"Vi kommer aldrig op af brønden", begynder Lange Anton at klynke.
Alvin tysser på dem begge to. "Hold nu mund. Vi skal nok finde en måde at komme op på."
Alvin griber fat om stenene i brøndens væg. De er fugtige og glatte, men han prøver alligevel at kravle op.
BROUM! PLASK!
En meget stor sten falder ud af væggen og lander i vandet. Lange Anton springer forskrækket til side. "Pas dog på!", hyler han. Men Alvin hører ham ikke, han har nemlig fået øje på noget helt vildt. "Se!", siger han og peger ivrigt på det store hul, hvor stenen sag. "Der var et rum bag stenen!"
UgiUgi kigger ind i hullet. "Wauw! Det er en hemmelig gang."
"Yes!", siger Lange Anton og springer hen til hullet. "Jeg sagde jo, at vi nok skulle komme op herfra."
Alvin sukker opgivende og følger efter de to pylrehoveder, der kravler gennem hullet ind i den hemmelige gang. Der er mange døråbninger derinde. De vælger den første, som fører hen til en vindeltrappe af sten.
De lister forsigtigt op af vindeltrappen, der ender ved en tung lem. Da de løfter den, kigger de lige op i gårdens lade.
"Se", hvisker Lange Anton og peger på en grøn varebil. "Det er der, de har alle tyvekosterne."
Alvin kigger sig omkring. "Jeg har en idé", siger han og lister op i laden. "Helt ærligt, Alvin", siger UgiUgi og følger efter. "Jeg gider ikke flere af dine planer, skal vi ikke få fat i Peter Politimand."
"Det er jo det jeg vil", siger Alvin og lukker bildøren op. "Anton, kører du?"
Snart efter sidder de alle tre i varebilens førerhus. Bilen kører i tomgang, og de venter på, at tyvene skal dukke op. Efter kort tid, hører de den røde varebil dreje ind på gårdspladsen.
"Er du klar Anton?", spøger Alvin. "Ja, ja", siger Anton. Han ser stift på ladeporten, som den ene af tyvene åbner i det samme.
"NU!" råber Alvin. Lange Anton hamrer speederen i bund.
WROOOOUM!
Motoren brøler som et vildt dyr, og bilen kører med raketfart mod ladeporten.
Tyvene springer for livet, og Lange Anton kæmper med rattet, da varebilen slingrer hen over gårdspladsen med kurs mod den gamle brønd. Men det lykkes at rette bilen op og komme ud af den åbne port og ind mod Æblefryd.
Tyvene starter hurtigt den røde varebil og følger efter. "Kom tilbage med vores tyvekoster", råber de og prøver at overhale drengene. Men Lange Anton slingrer heldigvis så vildt fra den ene side af vejen til den anden, at tyvene har ikke en chance for at komme forbi.
"Drej til højre her!", råber Alvin. "Vi skal ned til politistationen".
Lange Anton træder på bremserne og rykker i rattet. Alvin og UgiUgi klamrer sig til hinanden, og kigger i bakspejlet. Den er god nok, tyvene er helt vilde for at få deres tyvekoster tilbage. De opdager slet ikke, hvor de er på vej hen.
"Okay", råber Alvin til Lange Anton. "Så kører du lige ind i politistationens garage."
Lange Anton svinger bilen ind gennem porten og hugger bremserne i. Alvin og UgiUgi springer ud af bilen med det samme. Tyvene er henne ved dem på et sekund og skal lige til at stikke af med den grønne varebil.
"Hvad foregår der her?!" lyder Peter Politimands stemme pludselig bag dem. Tyvene stivner og kigger sig overraskede omkring. Så går det op for dem, at de er blevet lokket i en fælde.
"I kan bare vente jer, børn", hvisler den ene af dem sammenbidt, da Peter Politimand lægger dem håndjern.
"Så kommer de til at vente længe", siger Peter Politimand og kigger på alle papkasserne inde i varebilen. "For I to skal en lang tur i fængsel."
"Ja-ha", griner UgiUgi. "Og så får I rigtig god tid til at høre radio."
"Meget morsomt", vrænger den ene af tyvene, der bliver ført bort sammen med sin makker.
Lidt senere sidder Alvin, UgiUgi og Lange Anton på en gren i det høje træ med moreller. De har plukket bakkerne fulde og kan ikke spise flere bær.
"Det var en ordentlig skideballe, du fik af Peter Politimand", siger UgiUgi og kigger på Lange Anton. "Fordi du var i tyvebande med de der voksne."
"Ja", siger Lange Anton stille og kigger ned. "Og jeg skal arbejde mange dage i radioforretningen for at betale den ødelagte hængelås."
Alvin spiser en morel og spytter stenen langt ud i luften. "Er du så blevet klogere, eller hvad Anton?"
"Ja da", griner han og lyder pludselig hånlig. Alvin og UgiUgi kigger lidt overraskede på ham, og Lange Anton fortsætter med et skævt smil. "Min næste bande skal kun være for børn."
SLUT.
Tegninger til farvelægning i hånden (se evt. malevejledningen):
Tegninger til farvelægning på computer (se evt. malevejledningen):
Spørgsmål til dette kapitel
Næste kapitel
