Alvin og UgiUgi - Kapitel 6 |
 |
UgiUgi sad på ladet af budcyklen, da han og Alvin drejede ind foran mosters hus. De var færdige med turen rundt til folkene i Æblefryd.
UgiUgi havde en ridderhjelm på hovedet, og fægtede i luften med et papsværd, som Svend Skuespiller havde givet ham henne på æblefryd Teater.
"Jeg vil helt vildt gerne i teatret en anden gang", sagde UgiUgi. "Det var skide sjovt, synes du ikke?"
Alvin bremsede cyklen og stod af. "Jo, er du gal mand." Alvin tænkte på Lange Anton. UgiUgi havde tvunget ham til at spise en hel dåse slimede regnorm som straf for at tage Svend Skuespiller til fange.
"Det var mindst lige så sjovt som at være i cirkus", grinede Alvin og gik ind i garagen for at sætte fugleskræmslet på plads.
"Ja", sagde UgiUgi og fulgte efter. "Men Lange Anton var også den største klovn i både teatret og cirkuset."
6. kapitel:
Alvin får gæster |
|
Tidligt næste morgen stiller Alvin og UgiUgi kasser med frugt og grønt op foran mosters butik. De to venner er næsten færdige, da de hører en mærkelig lyd ude fra vejen.
DOK! DOK! DOK!
"Hvad er det?", spørger UgiUgi og spidser ører.
"Det lyder som et stykke træ", siger Alvin. "Der bliver slået hårdt mod asfalten."
De kigger begge to ned af vejen. Men der er ikke noget at se, og med eet stopper lyden igen.
"Underligt", siger Alvin og klør sig i nakken. Han og UgiUgi går op af trappen for hjælpe moster i butikken.
DOK! DOK! DOK!
"Der var lyden igen", siger UgiUgi. Han og Alvin vender sig og får i det samme øje på en mand, der drejer om hjørnet.
"ARGH!" UgiUgi gemmer sig bag Alvin og kigger ud mellem hans ben på den fremmede mand.
Det ene af mandens ben er et træben. DOK! siger det, hver gang han tager et skridt.
"Hvad er I for et par små landkrabber?!" råber manden højt med en dyb stemme, der er ru som sandpapir.
"Han ligner en sørøver, Alvin", hvisker UgiUgi med rystende stemme.
Manden har klap for øjet, og er klædt i en lang, gammeldags frakke. På hovedet har han en trekantet hat og i bæltet ... Gys! Der sidder både en pistol og et sværd!
"Splitte mine bramsejl!", råber manden, der nu er helt henne ved dem. Han læner sig ned mod Alvin og holder sit ansigt helt tæt til hans. "Vil du skænke et glas rom for en gammel sørøver som mig?"
Der siver tykt, brunt spyt fra sørøverens mundvig. Det løber ned i hans store, sorte skæg. Sørøverens ånde lugter stærkt som salmiaklakrids. Det svier i Alvins øjne, og tårerne begynder at løbe ned af hans kinder.
"Næh, vi har ingen rom", siger Alvin og drejer hovedet lidt væk, mens han kniber øjnene sammen. "Men du kan få et glas tranebærsaft. Det er det stærkeste, vi sælger i mosteriet."
"Tranebærsaft?!", råber den gamle sørøver og træder et skridt tilbage. Han ser ud som om han har mødt et spøgelse og stirrer vantro på de to venner. "Det bliver man ikke stor og stærk af!" Han måler Alvin og UgiUgi fra top til tå med sit blik. "Men det er måske derfor, I er så små?"
Alvin skal lige til at svare, men sørøveren vifter ham af med hånden. "Når man sejler på de 7 have, skal man have rom hver dag. Masser af rom."
"Men nu skal vi altså ikke sejle på de 7 have", siger Alvin og sætter armene i siden. "Vi er faktisk kun børn, at du ved det."
"Nååh", siger sørøveren og klør sig i skægget. "Så kan jeg bedre forstå, at I ikke er større."
Han begynder at rode i lommerne på sin lange frakke. Alvin kigger nysgerrigt på ham. Der er noget bekendt ved sørøveren, han minder Alvin om en eller anden.
Sørøveren tager en lille dåse frem fra sin lomme.
"Hvis I nu får lidt snustobak til at putte i munden" siger han smiskende og rækker dåsen frem mod de to venner. "Så finder I en flaske rom til mig, ikke sandt?"
"Tobak i munden?!", vrænger Alvin og ser ud som om han har bidt i en sur citron. "Du må ikke være rigtig klog!"
Sørøveren lader armen falde og ser opgivende på Alvin.
"A-alvin", klynker UgiUgi, der helst ikke vil gøre sørøveren vred.
"Det SKAL man", siger sørøveren. "Man SKAL bruge snustobak. Det står i sørøverreglerne." Han blinker med sit ene øje. "Men dem har du måske aldrig hørt om ... Alvin?"
"Hey?", siger Alvin forbløffet. "Hvordan ved du, at jeg ..." Mere når han ikke at sige, for i det samme smider sørøveren hatten og tager skægget af.
Alvin stirrer overrasket på den gamle mand. "Morfar?! Er det dig?!" Han tror ikke sine egne øjne.
"Ja, i egen høje person." Den gamle mand smiler over hele femøren og tager klappen fra øjet.
Alvin lyser op som en sol og kaster sig i armene på sin morfar. "Hvor er det længe siden", siger Alvin og får en ordentlig knusetur.
"Pyh ha", sukker UgiUgi lettet. "Jeg var bange for at blive sørøvet."
Morfar er slet ikke sørøver. Han er kaptajn på sit eget skib, der sejler med ananas, mango, bananer, kokosnødder og andre tropiske frugter fra Afrika og Sydamerika.
"Hvor har du sørøvertøjet fra?", spørger Alvin og kigger op på morfar.
"Det er en længere sørøverhistorie", siger han. "Jeg skal nok fortælle den, mens vi spiser morgenmad." Så svinger han køjesækken med sit eget tøj over skulderen, tager Alvin og UgiUgi i hånden og går ind i køkkenet.
Da de sidder omkring morgenbordet, fortæller morfar, at han har kastet anker i den lille havbugt ved Æblefryd.
"Jeg regner med at blive i nogle dage", siger morfar og tager træbenet af. Han har bundet sit eget ben op om låret. "Pyha!", sukker han og strækker langsomt benet ud. "Det er hårdt at klæde sig ud som sørøver."
I det samme kommer moster ind i køkkenet. "Ja det er det vel", siger hun og tager nogle frugter fra bordet. "Så måske skulle du gemme alle dine skipperskrøner og løgnehistorier til en anden gang."
Moster vidste godt, at morfar ville komme, det skulle være en overraskelse for Alvin og UgiUgi.
Morfar rødmer og kigger ned i bordet. "Årh, det er da ikke løgn det hele", siger han og piller ved træbenet.
"Nej", siger moster. "Men da Alvins mor og jeg var børn, kunne vi ikke sove, hver gang du havde fortalt en af dine godnathistorier om Mister og Stanton og Calvin og Agginagga og alle deres drabelige eventyr på Kokosøerne."
Alvin og UgiUgi gør store øjne. "Hvem?", spørger de i kor. "Årh", siger morfar og kigger undskyldende på moster. "Calvin var din tipoldefar og kaptajn på sit eget skib i det Caribiske hav."
Moster ruller med øjnene. "Så, nu er han i gang igen", siger hun opgivende.
Morfar flytter sig lidt uroligt på stolen. "Tror du ikke, at Alvin er blevet gammel nok til at høre historierne om sin familie?"
Moster sætter en arm i siden og kigger eftertænksomt på morfar. "Joh, det er han vel", siger hun. "Men skån ham lige for de mest bloddryppende detaljer, okay?"
Morfar vender sig ivrigt mod Alvin og UgiUgi. "Stanton var en frygtelig bandit og sørøver, der hærgede omkring Kokosøerne."
"Hvem var en frygtelig bandit og sørøver?!", lyder en velkendt stemme pludselig henne fra det åbne køkkenvindue.
UgiUgi vender sig forskrækket. Lange Anton og Frede står udenfor, på udkig efter ballade og narrestreger som altid.
"Kom bare ind", siger moster til Anton og sukker. "Sørøveren Stanton er såmænd din tipoldefar. Og det hele er en værre løgnehistorie, så det er nok lige noget for dig."
UgiUgi skuler vredt til Lange Anton og Frede, da de sætter sig ved bordet.
Morfar kender udemærket Lange Anton. "Bare rolig", siger han til UgiUgi og trækker lynhurtigt sørøversværdet fra sit bælte.
SWIIING!
Det blinker skarpt i morgenlyset, og Lange Anton spjætter forskrækket i stolen.
KLOP!
Morfar kapper i eet hug toppen af fire friske kokosnødder, der står midt på bordet. "Så er der serveret", siger han. "Frisk og lækker kokosmælk. Men så vil jeg ikke have ballade eller narrestreger ved bordet, forstået?!"
"Ja, ja", siger Lange Anton med bævende stemme og sidder pænt på stolen. Han tør ikke engang at vippe.
Morfar finder en tyk, gammel bog fra sin køjesæk. "Kaptajn Calvins oplevelser på de 7 verdenshave", står der uden på den med store guldbogstaver.
Morfar åbner det store spænde, der holder bogen lukket. Og så begynder han at læse:
"Kaptajn Calvin sejler hjem over det Caribiske hav til Æblefryd efter endnu en dejlig rejse til Kokosøerne. Mister, som er konge over de 12 Kokosøer, har holdt sit løfte til Calvin. Han er blevet forlovet med kongens smukke datter, prinsesse Agginagga med de store brune øjne. Det lykkelige par er på vej hjem til Æblefryd for at blive gift.
Men mørke skyer trækker sammen på himlen over dem. Det er uvejr, stormen pisker havet til hvidt skum, og mægtige lyn flænger de grå skyer. Men ikke nok med det, Sørøveren Stanton, der har en besætning på 100 blodtørstige mænd under sin kommando, er på jagt efter dem. Han er selv forelsket i prinsesse Agginagga og vil have hende som kone, inden hun når at blive gift med Calvin.
"Sæt alle sejl til", råber Stanton til Freddy, den lille styrmand på sørøverskibet. "Det er nu eller aldrig, vi SKAL indhente Calvin!"
"Men Stanton", klynker Freddy. "I det her stormvejr risikerer vi at knække masterne, hvis ..." Stanton griber Freddy i armen. "Sæt alle sejl til nu!", hvisler han ud mellem sine sammenbidte tænder. "Ellers er der noget helt andet, der knækker først." Han klemmer hårdt om Freddys arm og hans øjne slår lyn.
Freddy adlyder, og inden længe knager masterne og tovværket faretruende. Sørøverskibet vugger og hugger i havet, men langsomt og sikkert haler de ind på Calvin.
"Hør godt efter", råber Stanton til sine mænd, da Clavins skib er i sigte. "Jeg er kun ude efter prinsesse Agginagga, som jeg vil giftes med. I må tage alt andet ombord. Calvin sejler med en værdifuld last, som er mange penge værd for alle I blodtørstige sørøvere."
"Juhu!", råber mændene i kor. "Sølvtøj og guldmønter!" De slår hinanden i hænderne og begynder at danse krigsdans, men Stanton tysser på dem.
"Rolig nu", siger han og fortsætter. "Altså øh ..." siger Stanton og klør sig på hagen. "Calvin har ikke sølvtøj og guldmønter ombord, men æh ..."
"Ædelstene!" råber mændene i kor. "Juhu! Diamanter og smaragder! Hurra for Kaptajn Stanton!" De slår hinanden i hænderne, begynder igen at danse krigsdans og bider tænderne sammen om deres lange knive.
Stanton ser bekymret på Freddy, der bare trækker på skuldrene.
"Okay folkens, hør lige engang", siger Stanton og slår ud med armene.
Hele besætningen kigger på Stanton med store øjne, knive i munden og lytter i spændt forventning.
Stanton fortsætter: "Kaptajn Calvins skib er ladet med øh ... tomatfrø fra Sydamerika."
Det eneste man kan høre - bortset fra masternes knagen - er lyden af 100 knive, der falder på dækket med et brag. Alle sørøverne står med åben mund og polypper.
Styrmand Freddy lister forsigtigt om bag Stanton og ryster i bukserne.
Besætningen på sørøverskibet stirrer vantro på deres kaptajn. "TOMATFRØ?!", råber de i kor.
Jim Blodfinger, som er den største og stærkeste af dem træder frem foran Stanton. "Helt ærligt Kaptajn", siger han og spytter på dækket foran Stantons fødder. "Det er ikke ret sørøveragtigt at sætte livet på spil for nogle tomatfrø. Tomater er giftige og smager ikke nær så godt som rom og snustobak."
Stantons stemme dirrer, mens han prøver at overtale de 100 blodtørstige sørøvere til at plyndre Calvins skib: "Ingen hjemme i Danmark spiser tomater endnu. Alle folk TROR de er giftige, men de er i virkeligheden enormt lækre. I kan gøre tomater til det største siden kartoflen! Kan I ikke se det for jer?!"
Mændene ser stadig noget slukørede ud, men Stanton giver ikke op: "Tomater bliver et kæmpehit, det lover jeg. I kan tjene kassen på dem. Det er jo det, Kaptajn Calvin selv er ude på! Og jeg vil bare have Agginagga til kone. Resten er jeres, I må endda beholde Calvins skib."
Stanton tigger og trygler, og til sidst får han sine mænd overtalt til at være med.
Få minutter senere sejler de tæt op på siden af Calvins skib, der ikke har en chance mod Stantons 100 blodtørstige sørøvere. De vælter ombord med knive mellem tænderne, mens de skyder vildt omkring sig.
PIUUW! PIUUW! PIUUW!
Krudtrøgen bølger hen over skibet. Kuglerne flyver om ørene på Kaptajn Calvin, der fægter med Stanton.
KLING! KLANG! KLING! KLANG!
Sværdenes klinger synger højere og højere for hvert slag. Sveden løber af både Calvin og Stanton, mens de driver hinanden frem og tilbage over dækket.
Resten af Calvins lille besætning bliver hurtigt taget til fange og bundet til stormasten. Men Calvin overgiver sig ikke, han fægter hårdere og hårdere med Stanton.
KLING! KLANG! KLING! KLANG!
De blodtørstige sørøvere slutter ring omkring dem, mens de hepper på Stanton. "Kom så Stanton, gi' ham nogen på frakken!" Men Calvin er både hurtigere og dygtigere end Stanton, der er ved at tabe fægtekampen.
SMASH!
Calvin hugger et tykt reb over. En af de tunge mastebomme falder ned og rammer Stanton i hovedet.
KLING! BUMP!
Stanton taber sit sværd og falder på numsen. Calvin er lynhurtigt over ham og sætter sit sværd mod Stantons hals. "Overgiv dig", siger han roligt.
"Aldrig i livet", stønner Stanton, der er godt forpustet.
KLASK! BUMP!
Styrmand Freddy slår Calvin over benene bagfra med en åre. Calvin falder på numsen og kigger sig forskrækket omkring. Han når lige at se Stanton, der hugger til af alle kræfter med sit sværd.
SVUSJ!
Calvin kaster sig lynhurtigt til siden og mærker lufttrykket, da klingen suser forbi hans øre.
KRASH!
Stantons sværd hugger sig dybt ned i dæksplankerne, hvor det sidder urokkeligt fast.
Calvin springer op som en fjeder og sætter igen sit sværd mod Stantons hals. "Sig til dine mænd, at de skal trække sig tilbage." Ud af øjenkrogen holder Calvin godt øje med de blodtørstige sørøvere.
"Glem det", hvisler Stanton arrigt.
"Jeg glemmer aldrig", siger Calvin og presser sværdet endnu hårdere mod Stantons hals. "Okay! Okay!", siger Stanton. "Mænd, træk jer tilbage til vores eget skib."
I det samme dukker Jim Blodfinger op fra Calvins kahyt. "Smid dit sværd, Calvin!", råber han. Blodfinger har fanget prinsesse Agginagga. Hun prøver at vriste sig løs, men hendes hænder er bundet på ryggen.
"He, he, he", gnækker Stanton, da Calvin lader sit sværd falde. "Det er ude med dig Calvin. Nu er det mig, der bliver gift med Agginagga."
"Han skal have nogen på frakken!", råber de 100 blodtørstige sørøvere og springer frem mod Calvin.
"Stop!", siger Stanton. "Jeg har en bedre idé."
Besætningen står helt stille og kigger usikkert på Stanton. "Denne gang er det en meget sørøveragtig ide, ikke?", spørger Jim Blodfinger bekymret.
"Jo, jo. Bare rolig", gnækker Stanton og gnider hænder. "Calvin skal giftes ..."
"Ej altså helt ærligt!", stønner Jim Blodfinger. Mændene ruller opgivende med øjnene, men Stanton fortsætter roligt. "Calvin skal nemlig giftes ... med en havfrue!"
"JUHU!" råber alle piraterne i kor. "SMID HAM UD TIL HAJERNE."
"Muoar ha ha ha!", griner Stanton ondskabsfuldt. "Lad Calvin gå planken ud!"
Jim Blodfinger dunker Stanton i ryggen. "Du er genial", siger han og mærker sit onde sørøverhumør vende tilbage."
(Ny scene: Hjemme i køkkenet)
Moster kommer ind i køkkenet, men ingen lægger mærke til hende. De sidder alle sammen med store øjne og sluger hvert eneste ord af morfars fortælling.
"Hej hej!" kalder moster højt. "Har I glemt, at I har en ekstratur med frugt og grønt i dag?"
Alvin kigger forvirret op på moster og synes et øjeblik, at hun ligner Agginagga. "Nå ja, turen", siger han og ser bedende på hende. "Må vi ikke nok høre historien færdig?"
Moster bider sig i læben og kigger på sit ur. "I bliver nødt til at køre om 5 minutter, men kan I høre resten i eftermiddag."
"Det er en aftale", siger Alvin. Han vender sig ivrigt mod morfar, der fortsætter med at læse fra den tykke, gamle bog:
"Sørøverne har travlt med at rigge en planke til. De opdager ikke, at Agginagga med et hårspænde er ved at løsne rebene om sine hænder.
"Op på planken!", råber Stanton.
Calvin kravler op og går med tunge skridt helt ud til enden af planken. Han vender han sig mod Agginagga, der sender ham et stort smil. Stanton ser det og bliver jaloux. Han tager en åre og skubber til Calvin. "Spring, lille ven. Du må ikke lade havfruerne vente."
"ARGH!"
Jim Blodfinger råber højt af smerte, da Agginagga træder ham over fødderne. Han humper rundt omkring sig selv et par gange og falder hårdt omkuld på dækket. Agginagga vrider sig fri af de sidste reb, snupper Blodfingers pistol og sigter på Stanton.
"Sig til dine mænd, at de skal trække sig tilbage", kommanderer hun. Stanton smiler. "Der er virkelig krummer i dig", siger han. "Vi to skal nok få det rart sammen, når vi bliver gift."
Han går langsomt hen mod Agginagga. "Vi skal ikke giftes, og jeg er ikke bange for at bruge den her", siger hun bestemt og vifter med pistolen.
Stanton er helt henne ved hende, pistolen rører hans bryst. Agginagga kniber øjnene sammen. "Tving mig ikke til ...", siger hun, og i det samme griber Stanton efter pistolen. Men Agginagga når at trykke på aftrækkeren.
KLIK!
Stanton gnækker ondskabsfuldt. "He, he, he. Jeg vidste, den ikke var ladt."
Agginagga springer på Stanton med et skrig, men de blodtørstige sørøvere overmander hende.
Stanton vender sig mod Calvin. "Denne gang", siger han ondskabsfuldt og sejrssikker. "Er der ingen redning." Han puffer til Calvin med åren. "Spring!"
Calvin kigger ned på det oprørte hav, der skummer hvidt omkring hans skib. Han tænker så det knager for at finde en udvej, men der ikke noget at gøre. Calvin vender sig en sidste gang mod Agginagga, der står med tårer i øjnene. Så springer han i havet.
"Ne-ej", råber Agginagga, men Calvin er allerede opslugt af havets bølger.
"Tag vores eget skib på slæb og gør Calvins kahyt klar til mig", siger Stanton til Freddy. "Og send Agginagga ned i kabyssen for at lave noget abemad til os." Han kigger ondskabsfuldt på Agginagga. "Jeg er blevet sulten af al den modstand."
Det bliver aften over det Caribiske hav, og stormen lægger sig. Da det er helt mørkt, kigger en mand op over kanten af den lille robåd, der er på slæb efter Stantons skib.
Det er Calvin. Han dykkede hen til robåden og gemte sig i den efter springet fra planken. Nu er han tilbage for at redde Agginagga.
(Ny scene: Hjemme i køkkenet)
Morfar smækker bogen i og lukker det store spænde. "Jeg tror de 5 minutter er gået", siger han og kigger på sit lommeur. "Ja, I har en aftale med moster."
"Men hvad sker der med Calvin og Agginagga?", spørger UgiUgi utålmodigt.
Morfar kigger på ham og smiler hemmelighedsfuldt. "Det finder I ud af i eftermiddag. Kan I have en god tur."
SLUT.
Tegninger til farvelægning i hånden (se evt. malevejledningen):
Tegninger til farvelægning på computer (se evt. malevejledningen):
Spørgsmål til dette kapitel
Næste kapitel
