 | |||||||
|
Historier til højtlæsning |
Opgaver |
Prøv spillet |
Hjælp mm. |
Køb computerspillet
|   | ||||||
|
"Sikke en forestilling!", sagde Alvin og begyndte at tage nattøj på. Han og UgiUgi var lige kommet hjem fra cirkus.
KLING! KLANG! PLONG! I dagene efter cirkusforestillingen arbejder Alvin og UgiUgi på livet løs ude i mosters garage. De hamrer og banker fra morgen til aften for at bygge et fugleskræmsel, som de vil sætte op mellem solbærbuskene. BZZZZ! Fugleskræmslet er færdigt, og Alvin sætter strøm til, så det spjætter med benene og ryster på hovedet. UgiUgi roder med en ombygget fjernbetjening fra et gammelt tv. Han trykker på en af knapperne, så fugleskræmslet slår ud med armene. BZZZZ! SVUSJ! SVUSJ! Håndkantslagene flyver gennem luften, og fugleskræmslet ler højt og uhyggeligt: "HE HE HE". To røde pærer lyser i fugleskræmslets øjenhuler. UgiUgi trykker på en anden knap, så fugleskræmslet snurrer rundt omkring sig selv og laver et cirkelspark. "HIIAH!" råber det samtidigt - Alvin har optaget lyden fra en Kung Fu film. "Wow!" siger UgiUgi og giver fjernbetjeningen til Alvin. "Fuglene dør af skræk, når de ser det der." "Det tror jeg nu ikke", siger moster. Hun står bag ved dem uden for garagen. Alvin vender sig overrasket. "Tror du ikke, de bliver bange?! Så prøv lige at se her." Han trykker på fjernbetjeningen igen, og fugleskræmslet trækker lynhurtigt en legetøjspistol. "Overgiv jer, eller jeg skyder!" råber det med en stemme, som Alvin har optaget fra en cowboyfilm. "Det er godt lavet", siger moster. "Men fugle er altså ikke bange for fugleskræmsler." "HVAD er de ikke?!", spørger Alvin. "Hvorfor hedder det så fugleskræmsler?" Moster tænker så det knager. "Jeg ved det faktisk ikke, Alvin. Men hvis vi vil have bærrene i fred, må vi hænge net over solbærbuskene. Det er det eneste, der virker." UgiUgi sparker til en skruetrækker på gulvet. "Øv! Nu har vi ellers brugt to hele dage på at lave det fugleskræmsel." Alvin hænger også med hovedet. Moster prøver at muntre dem lidt op. "Måske er der noget andet spændende, I kan lave?" "Og hvad skulle det så være?", sukker UgiUgi og kigger ned i gulvet. "Tjah ...", siger moster og smiler skævt. "Det er jo lørdag eftermiddag, har I virkelig glemt ..." "Selvfølgelig!" afbryder Alvin og bliver allerede i bedre humør. "Alle folkene i Æblefryd skal have frugt og grønt og most i dag." "Nemlig", siger moster og blinker til dem. "Er det ikke lige noget for to stærke fyre som jer?" "Stærke fyre", gentager UgiUgi og spænder sine armmuskler, så hårdt han kan. "Pas på, du sprænger bare en sytråd", driller Alvin og går hen til mosteriet for at laste budcyklen til turen rundt i byen. Lidt senere svinger Alvin den tungt læssede budcykel ud på vejen. UgiUgi sidder øverst på ladet ovenpå kasserne sammen med fugleskræmslet. Han er i højt sommerhumør og begynder at synge en af sin egne hjemmelavede sange. (Melodi: Mester Jacob) Gulerødder, gulerødder Broccoli, broccoli Og lidt grønne bønner Det gi'r stærke sønner Nam, nam, uhm Nam, nam, uhm Vandmeloner, vandmeloner Rosenkål, rosenkål Og lidt bønnespirer Der gi'r stærke piger Nam, nam, uhm Nam, nam, uhm Alvin og UgiUgi kører op foran Æblefryd Teater. "Hej med jer!", råber Svend Skuespiller. Han er ved at feje trappen, da de stiller budcyklen ved hovedindgangen. "Hej, Svend!", siger Alvin og kigger på sin seddel for at finde den rigtige kasse med frugt og grønt. "Har I det hele med?", spørger Svend. "Ja, ja", siger Alvin mens han kigger grundigt på seddelen. "Du får det sædvanlige øhh, og et tørret græskar udskåret som lygtemand til Halloween." Alvin læser videre: "Øh, og en dåse regnorm til din fisketur." "Fint, fint", siger Svend. "Og hvad er det, I har dér?" Han peger på toppen af læsset, hvor UgiUgi sidder med fugleskræmslet. Alvin kigger op fra seddelen. "Det er et fugleskræmsel, der ikke skræmmer fuglene", sukker han. "Forresten virker det ikke, der skal strøm til." Mens Alvin løfter kassen med frugt og grønt ned fra læsset, kigger Svend eftertænksomt på fugleskræmslet. "Mon ikke vi kan klare os uden strøm", siger han efter et stykke tid og sætter fugleskræmslet på sin arm. Alvin skal lige til at svare. Men inden han når at sige en lyd, kigger fugleskræmslet op på UgiUgi og begynder at tale. "Hej UgiUgi", siger det med lys stemme. "Øh ... hvad?", måber UgiUgi. "Øh ... hvad?", gentager fugleskræmslet. "Kan du ikke finde på noget bedre at sige?" UgiUgi er helt forvirret. Men så går det op for ham, at Svend også er bugtaler. "Du er måske totalt hjernedød, din grønne uldtot?", fortsætter fugleskræmslet uforskammet. UgiUgi griner, og skal lige til at svare igen. Men så hører han en stemme, han kun kender alt for godt. "Totalt hjernedød", siger Lange Anton, der er på vej hen imod dem. "Lige mine ord". Fugleskræmslet drejer hovedet og kigger på ham. "Men dog", siger det. "Er det ikke Æblefryds klogeste dreng, der kommer der?" Lange Anton retter ryggen "Kan I høre, hvad han siger? Endelig en dreng der har fattet, hvor begavet jeg er." "Det var bare for sjov", siger Svend med sin egen dybe stemme. Lange Anton kigger overlegent på ham. "Hvad ved du om det?", vrænger han og puster sig op. "Jeg snakker med din ven dér." Lange Anton nikker mod fugleskræmslet Alvin og UgiUgi kigger vantro på hinanden og ruller med øjnene. "Hvor dum kan han være?!", tænker Alvin. "Fatter han ikke en brik af noget som helst?! Svend kan ikke lade være med at grine. Fugleskræmslet kigger bebrejdende på ham "Den er god nok", siger det. "Lange Anton forstår virkelig at bruge hovedet." "Der kan du selv høre", siger Lange Anton stolt og stikker næsen i sky. Han skal lige til at sige noget mere, men fugleskræmslet afbryder ham: "Jeg har fx hørt, at Lange Anton bruger hovedet som skydeskive i en lagkagebod." "Hva' dælen?!", råber Lange Anton og kigger ondt på fugleskræmslet. "Skal du være fræk?!" "Nej da", svarer det uskyldigt og ser igen på Svend. "Og jeg har også hørt, at han laver løgtærte af tandpasta og sure sokker." "Så er det GODT!", råber Lange Anton. "Det var Alvin, der snød mig." Han bliver ildrød i hovedet og får næsten tårer i øjnene af raseri. "Ja det var vel nok synd", klynker fugleskræmslet, som om det har ondt af Anton. "Lige så synd som dengang UgiUgi snød dig for cirkusbilletterne, du havde stjålet." Nu har Lange Anton fået nok. Han kaster sig over fugleskræmslet i arrigskab, så Svend må slippe det. BUMP! Lange Anton falder til jorden sammen med fugleskræmslet og begynder at slå løs på det. DUNK! DUNK! DUNK! Hans næver hamrer ned i fugleskræmslet. Han er helt vildt hidsig. Spyttet står om munden på ham, og han bliver totalt mørkerød i hovedet. "Slå igen, din slapsvans!", råber han til fugleskræmslet, der jo ikke bevæger sig. "Slå igen!" "Hvorfor skulle jeg det", spørger Svend med sin fugleskræmsel-stemme. "Du slår jo slet ikke hårdt." Lange Anton slår endnu hårdere end før. Og Svend forsætter med sin fugleskræmsel-stemme. "Du kan ikke engang slå en myg ud af kurs med de tynde spaghettiarme, du render rundt med." Lange Anton stopper midt i et knytnæveslag og kigger forbavset på fugleskræmslet. Det går op for ham, at det slet ikke bevæger munden. "Kom nu!", fortsætter Svend med fugleskræmsel-stemmen. "Slå mig, så jeg kan mærke det!" UgiUgi fniser og sprutter, og Alvin må krumme sig sammen for ikke at tisse i bukserne af grin. Først forstår Lange Anton ikke en lyd. Men så går det op for ham, at han er helt til grin. Han rejser sig langsomt og kigger ondt på dem alle tre. "Det skal I få betalt!", hvisler Lange Anton ud mellem sine sammenbidte tænder. Han kigger udspekuleret på teatret bag dem. "Det er sidste gang, I har lavet grin med mig", siger han og smiler ondskabsfuldt for sig selv. Det er som om han allerede har planlagt sin hævn. "I kan vente jer", siger han truende og forsvinder lige så hurtigt, som han kom. Svend og UgiUgi bliver lidt bange, men Alvin er ligeglad. Han har hørt Lange Anton true så mange gange før. "Vil I ikke sætte kassen op i min garderobe?", spørger Svend da Alvin bærer kassen op af trappen. "Jeg viser jer lige vej." UgiUgi har fat i den anden ende af kassen, og han gør store øjne, da de kommer ind i teatret. "Nøjh, manner! Det jo næsten et helt slot!" Der er guldtapet på væggene, tykke røde tæpper på gulvene, og ned fra loftet hænger fire store lysekroner i glas, der glimter som diamanter. Alvin er også imponeret. "Det ligner noget fra et eventyr", siger han og drejer rundt om sig selv. "Slottet i Askepot, eller balsalen i Skønheden og Udyret." Svend er fulgt med ind. "Teatret er mere end 200 år gammelt", fortæller han. "Og det spøger herinde." Det løber koldt ned af ryggen på UgiUgi. "Sp sp spøger?", stammer han. "Lad os få den kasse bakset på plads i en fart, Alvin." "Vi kan skyde genvej over scenen", siger Svend og viser vej ind i teatersalen. Alvin og UgiUgi går forrest. "Der er ikke noget at være bange for, UgiUgi", siger Alvin. "Spøgelser findes altså ikke i virkeligheden." Men i det samme runger en fæl, spøgelsesagtig latter gennem rummet. "Muoar ha ha ha!" "ARGH!" hyler UgiUgi. "Hvad var så det, Alvin?!" "Muoar ha ha ha!" runger den spøgelsesagtige latter igen, og Alvin snurrer forskrækket rundt for at se, hvor den kommer fra. Bag dem står Svend og fniser. Alvin ser strengt på ham. "Ej altså, det kan du ikke være bekendt!" "Undskyld", siger han og kigger ned i scenegulvet. "Jeg kunne ikke lade være." UgiUgi hanker op i kassen og er godt muggen. "Er det ikke nok at lave fis med Lange Anton?!" Han og Alvin fortsætter hen over scenen med kassen i mellem sig. Men pludselig runger den spøgelsesagtige latter igen. "Muoar ha ha ha!" UgiUgi spjætter forskrækket og Alvin vender sig arrigt omkring. "Helt ærligt, Svend! Nu er det altså ikke sjovt mere!" Men Svend siger ikke en lyd. Han står bomstille og stirrer stift ned i gulvet. "Det var ikke mig", hvisker han. Det rumler uhyggeligt fra kælderen under scenen. Det lyder næsten som om det tordner dernede. "Muoar ha ha ha!", runger den spøgelsesagtige latter igen, og der begynder at stige røg op fra scenegulvet omkring Svends fødder. "Åh nej", Svends stemme ryster af skræk. "Så findes spøgelset alligevel." I det samme åbner gulvet sig omkring hans fødder, og han forsvinder gennem hullet med et skrig. "ARGH!" Alvin og UgiUgi står alene tilbage på scenen. De kan høre den uhyggelige latter, og Svend der hyler af skræk nede i kælderen. "Tror du, spøgelset piner ham?", spørger UgiUgi. "Jeg tror ikke på spøgelser", siger Alvin. Men inderst inde er han ikke længere helt sikker. "Muoar ha ha ha!", lyder den uhyggelige latter en sidste gang fra kælderen. Og så bliver der helt stille. "Gys!", siger UgiUgi og hiver Alvin i armen. "Lad os komme ud her fra i en fart." Alvin har også mest lyst til at stikke af, men han kan ikke få sig til det. "Vi bliver nødt til at finde Svend", siger han stille. "Selvom det er farligt." "Æv altså!" piber UgiUgi. Men Alvin står fast. "Vi skal ned i kælderen hurtigst muligt", siger han og går ud i kulissen. UgiUgi følger nølende efter, og de finder hurtigt trappen derned. Kælderen er mørk og fugtig. Vandet driver ned ad de kolde stenvægge i gangene. Loftet er dækket af spindelsvæv, hvor store edderkopper jager fluer. Langs væggene løber flokke af små rotter, der rejser sig på bagbenene og hvæser af de to venner. UgiUgi holder godt fast i Alvins hånd, mens de lister gennem kælderens labyrint af gange. "Bare vi kan finde ud igen", tænker han og begynder at ryste af skræk. Efter nogle minutter kommer de til enden af en lang gang, hvor de opdager en dør af kraftige træplanker. Alvin tager fat i håndtaget og prøver forsigtigt at åbne døren, men den er låst. grsh ... grsh ... grsh ... Alvin stivner og spidser ører. "Hvad var det?" UgiUgi er musestille, han kan også høre noget nu, og det er helt tæt på. Det løber ham koldt ned ad ryggen, og han drejer hovedet ganske langsomt for at se hvad det er. Ganske langsomt. "ARGH!" UgiUgi hopper forskrækket op i luften, da et skellet springer ud fra et hulrum i væggen. PLUMB! UgiUgi falder på numsen med skelettet ovenpå sig og ruller rundt på gulvet. "Hjælp mig Alvin, jeg bliver ædt levende!", råber han forsøger at slippe fri. Alvin tager fat i skelettets arm og trækker til. GRSH! Armen brækker af med et tørt smæld, og Alvin falder på numsen. "ALVIN!" råber UgiUgi. "Så tag dig dog sammen!" Alvin kigger overrasket på skelettets arm og skal lige til at rejse sig, men begynder så at grine helt hysterisk. "ALVIN!", råber UgiUgi. "Du må ikke blive gak-gak nu!" Men Alvin sprutter bare af grin. "UgiUgi", siger han. "Det er bare et pap-skelet." "Hva'?!" UgiUgi forstår ingenting. "Et papskelet", siger Alvin "Som man bruger i teaterforestillinger." UgiUgi kigger mistroisk på skelettet. Men det ligger bomstille og forsøger ikke at æde ham levende. "Pyh ha!" UgiUgi ånder lettet op og skubber skelettet til side. Men han er knapt nok kommet på benene, før de hører slæbende skridt bag sig. "Hvad er det for en larm?!" runger den uhyggelige stemme fra før. "Er det småbørn jeg kan lugte i min kælder!" UgiUgi farer sammen, de to venner står med ryggen mod den låste dør. "Der MÅ være en udvej!", tænker Alvin og er lige ved at gå i panik. De slæbende skridt kommer nærmere og nærmere. "Nam, nam", gnækker den uhyggelige stemme. "Det skal blive lækkert med små, ristede barnenumser til aftensmad!" I sidste øjeblik får Alvin en idé. Han snupper skelettet og skubber til UgiUgi. "Du er genial!", hvisker UgiUgi, da de står i det mørke hulrum, som skelettet faldt ud fra. Alvin tysser på ham og holder skelettet foran sig ud mod gangen. "He, he, he" gnækker spøgelset, da det er helt henne ved døren. Det har ikke noget hoved og er næsten to meter højt. Det er klædt i en lang, grå frakke. Spøgelset holder en brændende fakkel i den ene hånd. I den anden svinger det et skarpt sværd. "He, he, he", gnækker det ondskabsfuldt. "Når jeg finder jer, bliver I ristet over en sagte ild og skåret i småstykker!" UgiUgi ryster af skræk, lukker øjnene og prøver at tænke på noget rart. "Bare vi sad i mosters køkken og spiste æblekage", drømmer han. Alvin tør godt at kigge. Heldigvis, for han får pludselig øje på en lille, lyserød tryne, der stikker ud mellem knapperne i frakken. Han puffer til UgiUgi og peger på trynen. UgiUgi gør store øjne. "Frede og Lange Anton?!", tænker han. Og med ét forsvinder hans skræk som dug for solen. UgiUgi skal lige til at råbe og skælde ud. Men Alvin holder ham for munden. Han vil se, hvad de to banditter har gang i. De låser den tunge dør op og går indenfor. Alvin lister bagefter og kigger ind i rummet. "Muoar ha ha ha!" råber Lange Anton i sin forklædning. Han svinger med sværd og fakkel foran Svend, der er bundet med tykke reb. "Fortæl mig så, hvor I gemmer pengene fra billetsalget", råber Lange Anton. "Ellers bliver du ristet over en sagte ild og skåret i småstykker." Svend ryster af skræk, og fortæller med det samme, at pengene er gemt i et pengeskab. "D d det står i orkestergraven lige foran scenen." Alvin gør tegn til UgiUgi, og de skynder sig op fra kælderen for at komme Lange Anton i forkøbet. I garderoben finder Alvin et stort, hvidt lagen, et stearinlys og nogle tændstikker. "Han skal få spøgelse, den lange nar!" hvisker han og smutter ind på scenen med UgiUgi i hælene. Fra kassen med frugt og grønt tager Alvin to hvidkålshoveder og græskaret, der er udskåret som lygtemand. Alvin og UgiUgi tænder stearinlyset og sætter det ind i lygtemanden. Så smider de lagenet over sig, og UgiUgi sætter lygtemanden fast på sine horn. Alvin knytter lagenet sammen om de to hvidkålshoveder og holder dem ud i strakt arm. I det sammen vælter Lange Anton og Frede ind på scenen. "ARGH!" råber de i kor, da de ser det uhyggelige spøgelse med tre hoveder. "Muoar ha ha ha!", råber Alvin højt og skræmmende, mens han svinger de to hoveder rundt i luften. Lange Anton og Frede ryster i bukserne af skræk og falder på knæ. "Søde, søde spøgelse", råber Lange Anton. "Du må ikke være ond ved os!" "Jo!", råber Alvin. "Nu skal I have numsen på komedie, fordi I har lavet så meget ballade i Æblefryd!" Lange Anton og Frede begynder at græde. "Sø-hø-de spø-hø-gel-se", hulker de i kor. "Vil du ikke nok lade os gå?" De hyler og græder, så Alvin får helt ondt af dem. "Okay", siger han. "Så lad gå ..." Men UgiUgi er godt gal i skrællen, han vil ikke lade dem slippe så let. "FREDE!", råber han så højt og uhyggeligt han kan. "Gå ned i kælderen og befri Svend Skuespiller! Ellers bliver du ristet over en sagte ild!" Frede skynder sig ned i kælderen, mens Lange Anton bliver ved med at hulke på sine grædende knæ. UgiUgi kigger på ham og tænker så det knager for at finde på en passende hævn. "Yes!" tænker han, da han kommer i tanker om dåsen med regnorm i kassen med frugt og grønt. "Lange Anton!", råber han. Og for effektens skyld tilføjer han et uhyggeligt "Muoar ha ha ha!", inden han fortsætter: "Tag dåsen med regnorm i kassen dér!" Lange Anton skynder sig at finde dåsen. "Åben den og spis en regnorm!", kommanderer UgiUgi. Lange Anton kigger ned i dåsen. Regnormene ligger og vrider sig mellem hinanden i deres eget slim. Lange Anton vrænger af væmmelse og finder den mindst mulige regnorm. "Fy for den lede!", klynker han og sluger den i én mundfuld. "Må jeg så gå nu?", trygler han. "Muoar ha ha ha!" griner UgiUgi. "Du kan tro nej, min fine ven. Du skal spise HELE dåsen." "Jamen ..." "Ikke noget jamen! Vil du måske ristes over en sagte ild og skæres i småstykker?!" "Ne-ej", klynker Lange Anton og begynder at sluge den ene regnorm efter den anden. Lange Anton kan næsten ikke få dem ned. Nogle af dem er så lange, at han må suge dem ind som lange stykker spaghetti. De klasker mod næsen og hagen, lige inden de smutter helt ind i munden. "BØVS!", kommer det fra ham, da den sidste regnorm er gledet ned. I det samme kommer Frede ind på scenen med Svend Skuespiller. "ARGH!" Svend får et chok og besvimer ved synet af spøgelset. "Og skrub så hjem!" råber UgiUgi til de to banditter. "Hvis I kommer tilbage, bliver det hugorme og ikke regnorme næste gang!" Lange Anton og Frede tager benene på nakken, og hurtigere end man kan nå at sige: To bangebukse fik numsen på komedie i teatret, er de forsvundet. Alvin og UgiUgi smider forklædningen og får liv i Svend. "Hvad skete der?", spørger han forvirret. "Har jeg sovet?" Svend kan ikke huske en pind. Men så får han øje på kassen med frugt og grønt. "Nåh ja", siger han. "Vi var ved med at slæbe den op i garderoben." "Ja", siger Alvin og tager fat i kassen. "Skal vi sætte den på plads?" Han blinker til UgiUgi - de behøver ikke at fortælle Svend noget. Svend kommer på benene, og får øje på den tomme dåse. "Hov, hov! Hvor er alle regnormene?", spørger han. "Jeg skal på fisketur i dag." UgiUgi vender sig om. "Du skal nok få en ny dåse, Svend. Mig og Alvin skulle bare lige have en stor torsk på krogen." SLUT. Tegninger til farvelægning i hånden (se evt. malevejledningen):   Tegninger til farvelægning på computer (se evt. malevejledningen):      
|
|
| ||||
|
Kræftens Bekæmpelse - Strandboulevarden 49 - 2100 København Ø - tlf. 35 25 75 00 - webmaster@alvin.dk | |||||||
