Alvin og UgiUgi - Kapitel 3

"Pyh ha", sagde Alvin og tørrede sved af panden. "Hvor mange kasser har vi slæbt ind i butikken i dag?" Han satte sig træt ved siden af UgiUgi.

UgiUgi talte på fingrene. "Jeg tror, vi har slæbt mindst hundrede kasser."

"Det mærkes også som om mine arme er blevet en meter længere", sagde Alvin. "Jeg kan snart stå med ret ryg og snøre mine sko."

Næsten alle folkene i Æblefryd havde været inde i butikken for at købe jordbærmarmelade. Og de havde alle sammen spurgt, hvorfor den var færdig så sent.

I løbet af dagen måtte Alvin igen og igen fortælle historien om Lange Anton og Frede, der stjal alle mosters jordbær.

"Godt vi fik dem stoppet til sidst", sagde UgiUgi. "Selvom jeg godt nok var bange, da Lange Anton gik sin vej, og vi bare stod og gloede på bunden af vores egen fælde ude i jordbærbedet."

De kunne høre moster nynne inde i butikken. Den sidste kunde var lige gået, og moster var ved at tælle penge op.

Da hun var færdig, låste hun pengene inde i sit gamle pengeskab, og så gik de alle tre ud i køkkenet for at lave mad.

"Hvad vil I have til dessert?", spurgte moster.

Alvin smilede træt til hende, mens han gned sine ømme muskler: "Bare ikke noget med jordbær."

3. kapitel:

Kunder i butikken

Efter de har spist, går Alvin og UgiUgi en tur i Æblefryd. På byens lille torv har nogen lige hængt en plakat op.

"Vind et fjernsyn", står der på den med store bogstaver. Der er også et billede af tv-kokken John Kødbolle. Han er kendt i hele landet for sine madudsendelser i fjernsynet.

Alvin og UgiUgi går hen for at læse plakaten. "På lørdag holder Æblefryd tv-forretning en konkurrence i bagning af løgtærte. John Kødbolle er dommer. Vinderen får et 32 tommers farve-tv med alt det nyeste i udstyr"

"Wow!", siger UgiUgi. Han synes, det lyder sejt med alt det nyeste i udstyr.

Alvin står og ser eftertænksom ud. Efter nogen tid siger han: "Måske kan vi to vinde den konkurrence."

"Hvordan?!" UgiUgi bliver helt vild og begynder at trippe utålmodigt. "Hvordan Alvin?!"

"I sit pengeskab har moster en hemmelig bog med sine bedste madopskrifter", fortæller Alvin. "Hvis vi får lov til at læse i den, finder vi måske en rigtig god opskrift på løgtærte."

"Du får altid sådan nogle geniale ideer, Alvin." UgiUgi glæder sig til at vinde konkurrencen.

"Fjernsynet skal stå lige ved fodenden af vores seng", siger han. Så kan vi ligge og spise film og se grønsager."

"Ja, ja", svarer Alvin, der læser resten af plakaten meget grundigt. Da han har fået det hele med, vender de sig for at gå hjem.

Men de kommer ingen vegne, for de støder hovederne lige ind i maven på Lange Anton og falder på numsen.

BUMP!

"Åh nej!", tænker UgiUgi. Hans mave snører sig sammen ved synet af Lange Anton. "Hvorfor skulle vi lige møde ham?!"

Lange Anton har stået bag ved dem hele tiden. Han smiler ondskabsfuldt.

"Det lyder interessant med din mosters hemmelige opskrifter."

"Synes du?" siger Alvin. Han forsøger at virke ligeglad og prøver at komme på benene. Men Lange Anton skubber til ham, så han falder på numsen igen.

BUMP!

"Ja", siger Lange Anton. "Meget interessant endda. Jeg kunne nemlig godt tænke mig et nyt fjernsyn."

"Nå", siger Alvin og ser hårdt op på Lange Anton. "Hvorfor stjæler du så ikke bare et - din tyv?"

Lange Anton bliver rasende. Han trækker Alvin op fra jorden i ét ryk og klemmer hans arm.

"Så er det godt!" Lange Antons øjne lyner ondskabsfuldt. "Du skaffer mig opskriften på din mosters bedste løgtærte. Er du med?! Det fjernsyn er mit!"

Alvin ser Lange Anton lige i øjnene. "Du får aldrig den opskrift. Den er mosters hemmelighed."

Lange Anton bliver rød i hovedet af raseri. Han sender UgiUgi et uhyggeligt blik og får en idé. Et ondskabsfuldt smil breder sig om hans mund.

"Med en skarp saks kan jeg ellers lave din lille ven til grøn lommeuld på to minutter."

Alvin kniber øjnene sammen og ser iskoldt på Lange Anton: "Du får ikke én eneste opskrift. Og du klipper ikke så meget som én tråd af UgiUgi. Er du med?! Eller er du lige så dum, som du er lang?!"

"Lad nu være, Alvin", tænker UgiUgi. "Du må ikke gøre ham endnu mere gal."

Lange Anton tager hårdere fat i Alvins arm. Han hæver sin anden hånd i en knytnæve og hvisler ud mellem sine sammenbidte tænder: "Er du klar til at få dit livs kæberasler?"

"Ja", svarer Alvin. "Men er du klar til at få dit livs skideballe af politiet." Han nikker i den modsatte retning over Lange Antons skulder.

"Hva'?!" Lange Anton vender sig med et sæt og slipper Alvin.

Peter Politimand er på vej hen imod dem. "Hvad foregår der her!?"

"Øhh, ikke noget," siger Lange Anton nervøst med sin mest blide og uskyldige stemme. Han smiler sødt til Peter Politimand.

"Alvin og UgiUgi faldt bare." Lange Anton børster jord og græs af Alvins bukser og hjælper UgiUgi på benene. "Jeg ville bare hjælpe dem op."

Peter Politimand kigger undersøgende på Alvin og UgiUgi. "Har I det fint?"

"Vi har det okay", svarer Alvin. "Og hvis Lange Anton boede i Kina på den anden side af jorden, ville vi have det endnu bedre."

UgiUgi kigger alvorligt på Alvin: "Det ville da være synd for kineserne, Alvin."

Lange Anton vrænger: "Ha, ha, ha. Du er bare SÅ sjov, UgiUgi!"

Peter Politimand tager Alvin og UgiUgi i hånden. "Det er nok bedst, at jeg følger jer hjem."

Lange Anton følger efter og hvisker til Alvin: "Husk det nu, opskriften på din mosters bedste løgtærte, for ellers ... klip, klip", han laver en saksebevægelse med fingere.

"Ellers hvad?" spørger Alvin, som om han ikke er det mindste bange for Lange Anton. "Ellers klipper du dit eget hår, så det ser mere åndssvagt ud end nu?"

Lange Anton stopper op, hans øjne lyner igen ondskabsfuldt. "Det skal blive husket. Jeg skal nok få fat i den opskrift, bare vent og se."

Da Alvin og UgiUgi kommer hjem, putter moster dem i seng. De fortæller hende om konkurrencen, og da hun har sunget en godnatsang, lover hun at hjælpe dem med at bage den bedste løgtærte i Æblefryd.

"Jeg er sikker på, at I vinder det fjernsyn", siger moster og pakker dynen godt sammen om dem.

"Med alt det nyeste i udstyr", mumler UgiUgi for sig selv og falder i søvn med et stort smil om munden.

Næste morgen er butikken igen fuld af kunder. Alvin og UgiUgi er ved at åbne kasseapparatet.

"Nøjh mand", siger UgiUgi og kigger ud over alle kunderne. "Moster kommer til at tjene mange penge igen i dag."

Den første kunde stiller sin fyldte indkøbskurv på disken og begynder at finde penge frem.

"Vi har gulerodsmost på tilbud i dag", siger UgiUgi. "To flasker for 20 kroner, og det smager rigtig lækkert."

Kunden kigger på de to flasker, som UgiUgi holder frem. "Jo det ..." Mere når kunden ikke at sige, for der lyder et højt skrig fra den bagerste ende af butikken.

AIYYYH! Alle vender sig om og kigger derhen. Det er mosters nabo, der skriger.

AIYYYH! Og nu kan de alle sammen se hvorfor.

På gulvet vrimler det med mus. Små, hvide mus med lange, lyserøde haler og små, spidse fortænder. De kravler op fra kælderen gennem et lille hul i gulvet og breder sig overalt.

Musene kravler op i trækasserne med frugt og grønt. De er skrupsultne og gnasker løs på alt. Selv kasserne begynder de at spise i store, grådige mundfulde.

Ingen af kunderne siger en lyd. De står bomstille, og det løber koldt ned af ryggen på dem alle sammen. Ingen har før set så mange hvide mus på én gang, og der kommer flere og flere. Til sidst er der mindst 200.

Alvin skal lige til at sige, at der ikke er noget at være bange for. Men pludselig råber en lille pige: "AAAAAAD! DET ER BARE FOR ULÆKKERT"

Pludselig begynder alle kunderne at råbe og skrige i munden på hinanden. De maser og skubber for at komme først ud af butikken.

En af mændene kaster sig igennem en opstilling af 100 dåser med flåede tomater for at skyde genvej hen til døren. Moster forsøger at gribe dåserne, men der er alt for mange.

PLONG, PLONG, PLONGELONG! De vælter med et ordentligt rabalder og triller ind imellem fødderne på alle kunderne.

Ingen af kunderne kan holde balancen oven på de 100 dåser. De fægter vildt omkring sig med armene, og deres ben bevæger sig hurtigere end trommestikker. Men jo mere de løber for at holde balancen, jo hurtigere triller dåserne. Og til sidst falder de alle sammen på numsen.

BONG! PLUMB! SPLAT!

Kunderne ligger i en stor klump på gulvet. Dåserne er mast flade og gulvet flyder med tomatsaft. Alle prøver at komme på benene igen, men jo mere de maser på, jo mere vikler de sig ind i hinanden.

Til sidst springer UgiUgi ned fra disken og begynder at hive folk ud fra bunken.

SVUP! siger det, hver gang han trækker en kunde ud. SVUP! alle er smurt helt ind i tomatsaft.

Moster undskylder mange gange. Hun forstår ikke, hvordan musene er kommet ind i butikken. Men kunderne er ligeglade.

"Først kunne vi ikke få jordbærmarmelade, og nu er butikken fuld af mus", siger mosters nabo.

"Ja, jeg er frygtelig ked af det." Moster prøver at forklare sig, men naboen afbryder hende.

"Det er vi også, men det er nok bedst, at vi køber vores frugt og grønt et andet sted, indtil musene er væk."

Alle kunderne forlader butikken, mens musene bare fortsætter med at gnave løs på alt, hvad der kan spises.

Da den sidste kunde er gået, begynder moster at ringe rundt for at høre, hvor hun kan købe 200 musefælder.

Alvin og UgiUgi vasker gulvet og begynder at stille dåserne på plads i opstillingen igen.

"Jeg kan ikke få så mange fælder i Æblefryd", siger moster efter en halv times tid. "Jeg bliver nødt til at hente dem i Pærekøbing."

"I Pærekøbing?!", siger Alvin overrasket. "Det var godt nok langt væk."

"Ja", siger moster og tænker sig om et øjeblik. "Hvis jeg kører nu, kan jeg være tilbage i morgen tidlig."

Alvin skal lige til at spørge, om han og UgiUgi skal være alene hjemme hele natten. Men han bliver afbrudt af en hæs stemme, som han kender alt for godt.

"Jeg kan spare dig for den tur." Lange Anton står i den åbne dør ud til gaden.

"Hvad laver du her?" spørger moster overrasket.

"Tilbyder min hjælp. Jeg kan skaffe dig af med musene", svarer Lange Anton listigt.

"Hvordan?", moster ser mistroisk ud.

"Med den her." Lange Anton fisker en lille metalfløjte op af lommen og blæser i den.

Musene stopper med ét deres æderi, og da Lange Anton blæser i fløjten anden gang, rejser de sig alle sammen på bagbenene. Tredje gang begynder de at spise igen.

"Sig mig lige engang, Anton -" Moster er lige ved at blive gal "- er det dine mus?!"

Lange Anton griner overlegent: "He, he, he. Det er i hvert tilfælde min fløjte. Skal jeg skaffe dig af med musene, eller skal jeg ikke? Du skal næsten ikke give noget for det."

"Hvor meget er næsten ikke noget?"

"Din bedste opskrift på løgtærte."

"Så du kan vinde fjernsynet?", siger moster. "Du kan tro nej, min fine ven."

Lange Anton bliver rød i hovedet af arrigskab. Han plejer altid at få sin vilje.

"Fint", hvisler han ud mellem sine sammenbidte tænder. "Men næste gang jeg kommer for at få den opskrift, spørger jeg ikke så pænt. I kan bare vente jer."

Lange Anton forsvinder så hurtigt og lydløst, som han kom.

Moster gør klar til at køre til Pærekøbing. Hun ringer til Peter Politimand, som lover at kigge forbi mosteriet i løbet af aftenen og natten, mens Alvin og UgiUgi er alene hjemme.

Da det bliver mørkt kravler de to venner i seng. Alle vinduer er lukkede og alle døre er låst. De føler sig trygge og er godt trætte, så de falder hurtigt i søvn og drømmer dejligt.

Men ikke ret længe.

SKRAAALD! BAAANG!

Alvin vågner med et sæt. "Hvad var det?!" Han ser sig omkring. Det tordner, regner og blæser udenfor. Træernes grene pisker mod vinduet.

Når et lyn flænger himmelen, kaster grenene uhyggelige skygger på væggene. Alvin synes, de ligner krogede heksehænder. Han gyser, trækker dynen op om hovedet og prøver at falde i søvn.

KRASJ! KLIR!

"Hov?!" Alvin farer op igen. Det var vist ikke lyden af et tordenskrald.

KRASJ! KLIR!

Larmen kommer nede fra butikken. Det lyder som en rude, der bliver knust.

UgiUgi har hverken hørt tordenvejret, eller ruden der bliver knust. Han sover dybt og snorker højt.

Alvin rækker ud for at tænde sengelampen, men den virker ikke. Han lister hen over det kolde gulv til kontakten ved døren. Men lyset i loftet er også gået.

Nu begynder Alvin at blive bange. Han tager telefonen ved siden af sengen for at ringe til Peter Politimand.

Gys! Telefonen er også helt død. Nogen må have pillet ved ledningerne i huset. Han kan pludselig mærke sit hjerte hamre meget hurtigt.

Alvin hører igen støj nede fra butikken. Han finder en lommelygte i UgiUgis rygsæk og lister ud af værelset.

Alvin er forsigtigt på vej ned ad trappen. Uvejret bliver værre, det ene lyn efter det andet lyser huset op i uhyggelige glimt. Alvins hjerte hamrer hurtigere og hurtigere, og han er helt tør i munden.

Da Alvin kommer nedenunder, er døren ind til butikken lukket. Han kigger ind gennem nøglehullet, men kan ikke se noget.

Støjen fra butikken bliver ved, og Alvin kan høre en stemme derinde fra. Han åbner forsigtigt døren på klem, lister indenfor og gemmer sig bag en kasse uden at blive opdaget.

Så får han øje på Frede. Det er ham, der laver støjen. Han prøver at åbne mosters pengeskab med et brækjern.

"Anton, u u undskyld, men jeg kan altså ikke få pengeskabet op." Frede sveder og holder en pause.

Alvin prøver at få øje på Lange Anton, han er ikke til at se nogen steder.

Pludselig mærker Alvin et slag på sin skulder.

Men det er bare en af de mange mus, der faldt ned fra en hylde.

"Pyha", tænker Alvin.

Frede fumler med en ledning ved sit øre. "U u undskyld, skal jeg prøve én gang til?", spørger han. Nu kan Alvin se, at han taler med Lange Anton i en mobiltelefon.

"Hvad siger du?", spørger Frede. "Er den grønne uldtot alene? Forstået, Anton. Vi går over til plan B."

Frede smider hurtigt brækjernet fra sig. Han skynder sig ud ad den dør, som Alvin kom ind ad.

"Grønne uldtot og Plan B?" Alvin forstår ikke, hvad de snakker om. Men så hører han en frygtelig larm oppe fra værelset.

BRASJ! KLIR! Vinduet deroppe bliver smadret.

"UgiUgi!", råber Alvin og løber hen til døren. Han rykker hårdt i håndtaget, men Frede har låst den. Alvin prøver at åbne døren med brækjernet, men han kan ikke.

"Åh nej!" Alvin springer ud på gaden, kravler over mosters plankeværk og løber om bag huset.

En stige er rejst op til det smadrede vindue. Alvin når op i tre spring og vælter ind på værelset. Men for sent, UgiUgi er væk.

"Åh nej, åh nej!", stønner han og kaster sig på sengen. "Hvordan kunne jeg være dum nok til at gå fra ham?" Alvin begraver hovedet i puderne.

Regnen pisker ned udenfor, og han er lige ved at græde.

"UgiUgi behøver slet ikke at komme noget til", siger en hæs stemme pludselig.

Alvin springer ud af sengen med hjertet hamrende helt oppe i halsen.

"Rolig, rolig", lyder stemmen igen.

Et lyn lyser værelset op, og Alvin kan se Lange Anton. Han sidder i sækkestolen ovre i hjørnet.

"Hvad har du gjort ved UgiUgi?" spørger Alvin.

"Ikke noget. Han sov dybt, da jeg puttede ham i hans egen rygsæk. Og han sover sikkert trygt endnu."

"Du vover på at .." begynder Alvin.

"Bare rolig, der sker ham ikke noget. Du skal bare gøre som jeg siger." Lange Anton rejser sig fra stolen og går over mod Alvin.

Alvin træder et skridt tilbage.

"Hvad er du bange for", spørger Lange Anton med et ondt smil. "Vi skal bare bage en løgtærte. Dig og mig, vi skal rigtig hygge os nede i køkkenet."

"Og bagefter?", spørger Alvin mistroisk.

"Når vi har bagt løgtærten efter din mosters opskrift, kommer jeg tilbage med UgiUgi." Alvin tror ikke rigtigt på Lange Anton.

"Jeg sværger", siger han til sidst og trækker to fingre tværs over halsen, mens han holder den anden hånd på hjertet.

Alvin har ikke særligt gode erfaringer med Lange Antons sværgen, men lige nu kan han ikke gøre andet end at bage den dumme løgtærte. Han ved ikke engang, hvor UgiUgi bliver holdt fanget.

Da de kommer nedenunder, åbner Alvin pengeskabet og finder den store opskriftsbog frem.

Alvin skal lige til at give Lange Anton bogen, men pludselig banker det på døren til butikken. Lange Anton farer sammen.

"Du fortæller ikke et ord til nogen", siger han. "Ellers kommer UgiUgi tilbage som grøn lommeuld." Lange Anton gemmer sig bag en hylde.

Alvin går hen og åbner døren. Peter Politimand står udenfor.

"Er det noget galt, Alvin?" Han kigger forundret på den smadrede rude i døren.

"Det er bare uvejret", siger Alvin.

"Sikker?" Peter Politimand kigger undersøgende ind i butikken.

"Ja", svarer Alvin stille og kigger ned i gulvet. "Helt sikker." Han er ked af at lyve, men vil ikke have UgiUgi lavet til grøn lommeuld.

"Hvorfor er du så oppe så sent, Alvin?"

"Øhh" Alvin træder sig selv over fødderne og prøver at virke flov. "Jeg fik bare lyst til løgtærte." Han holder bogen med opskrifter frem.

"Nå sådan", siger Peter Politimand og blinker til Alvin. "Jeg skal nok lade være med at sige noget til din moster."

Da Peter Politimand er gået, kommer Lange Anton frem fra sit skjulested.

"Jeg kunne ikke have løjet bedre selv, Alvin. Skal vi komme i gang?"

"Ja, slår du opskriften op, mens jeg finder tingene?" Alvin giver bogen til Lange Anton og går ud i køkkenet.

"Øhh ..." Lange Anton virker lidt forvirret, men siger så "Det gider jeg da ikke, det er dig, der er kokken."

Alvin sukker: "Okay, jeg troede bare, at vi skulle hjælpes ad, men du KAN måske ikke slå den op?"

"Selvfølgelig kan jeg det", vrisser Lange Anton og bladrer frem og tilbage i bogen. "Sådan, der har du din opskrift." Han holder den åbne bog hen til Alvin.

Lange Anton har slået op på en side, hvor der står "Æblekage". Alvin kigger forbavset på Lange Anton.

"Tak", siger han og får en idé.

"Anton, hjælp mig lige. Hvad er det, der står dér?" Alvin peger på den første linie i opskriften, hvor der står "Mel".

Lange Anton kigger på linien og siger overlegent: "Helt ærligt! Det er den første linie i en opskrift på løgtærte. Der står selvfølgelig løg!"

"Nå ja", siger Alvin. Han griner fjollet og lader som om, han har dummet sig. "Selvfølgelig står der løg."

"Læs resten op", siger Lange Anton. "Så hjælper jeg med at finde tingene. Vi har ikke hele natten."

"Okay." Alvin bliver pludselig i bedre humør. "Altså først skal vi have nogle løg." Lange Anton begynder at finde tingene.

"Og så skal vi have -" Alvin tager mod til sig "- en tube tandpasta."

"Hva'?!", Lange Anton kigger i bogen. "Det tror jeg ikke på."

"Så se der!" Alvin peger på ordet "muskatnød".

Lange Anton nikker overbevist: "Ja, den er god nok "en tube tandpasta". Sikke en underlig opskrift. Er du sikker på, at det er den rigtige?"

"Ja, ja", siger Alvin. "Den har vi lavet løgtærte efter mange gange."

Lange Anton finder en tube tandpasta på badeværelset.

"Hvornår har du sidst skiftet strømper?", spørger Alvin, da han kommer tilbage. "Der skal nemlig også to sure strømper i løgtærten."

Lange Anton ser mistroisk ud. "Det står lige der", siger Alvin og peger i bogen. Lange Anton må overgive sig, han smider skoene og trækker strømperne af.

"Og så skal vi bruge en bussemand, en pakke tyggegummi og en dåse bolsjer."

Sådan fortsætter Alvin med at remse fjollede ting op, indtil han ikke orker at finde på mere. Så putter han alle tingene i en blender, der laver det hele til en klæbrig, ulækker masse.

"Det bliver en rigtig møgtærte", tænker Alvin og skraber massen ud i et rundt fad. Til sidst slår han fire æg ud over den og stiller den i ovnen.

"Møg, øhh løgtærten er klar om en halv time", siger Alvin og stiller æggeuret..

Lange Anton sætter sig ved køkkenbordet og begynder at ridser en sur smiley i bordpladen med en køkkenkniv.

Alvin smiler for sig selv. Han glæder sig til konkurrencen i morgen. John Kødbolle flipper totalt ud, når han sætter tænderne i Lange Antons tærte.

Alvin vil bage sin egen tærte, så snart Anton er gået. Han kan ikke undgå at vinde over møgtærten.

PLING!

Æggeuret vækker Alvin af drømmen om det store fjernsyn. Lange Anton har allerede snuppet tærten og er på vej ud af døren.

"Kig i kælderen", siger han og er væk som et lyn.

Alvin går nedenunder og finder UgiUgi i et skab. Han sover tungt i sin egen rygsæk.

"Altså Alvin", siger UgiUgi og gaber, da Alvin åbner sækken. Han strækker sig og spørger: "Hvorfor har du slæbt mig ned i kælderen." UgiUgi kigger sig omkring. "Og så i min egen rygsæk?!"

Oppe i køkkenet forklarer Alvin, hvordan det hele hænger sammen, mens de bager en ny tærte efter den rigtige opskrift.

Næste dag sover de begge to længe. Da moster vækker dem, skinner solen fra en skyfri himmel. Moster serverer morgenmad på sengen.

"Jeg har allerede fanget musene", fortæller hun. "Og ved I hvad? Dyrehandleren har sagt, at han gerne vil købe dem alle sammen."

Alvin og UgiUgi begynder at spise de lækre ting, som moster serverer for dem. Der er frisk melon, pandekager med sirup og friskpresset most af gulerødder.

"Hvorfor er ruden smadret i døren til butikken?", spørger moster. Alvin begynder at fortælle om nattens oplevelser og kommer pludselig i tanke om noget.

"Åhh, konkurrencen!", råber han og kigger på vækkeuret. "Den begyndte for en halv time siden!"

De springer ud af sengen, løber ned i køkkenet, snupper løgtærten og spæner hen på torvet, hvor konkurrencen allerede er i fuld gang.

Næsten alle folkene i Æblefryd står foran en lille scene, hvor John Kødbolle smager på de mange løgtærter. Alvin og UgiUgi venter sammen med Lange Anton bag scenen. Alle andre deltagere har været oppe.

UgiUgi tænker på Lange Antons møgtærte og kan ikke lade være med at fnise. Han prøver at holde sig tilbage, men sprutter hele tiden og må vende ryggen til, for at Lange Anton ikke skal opdage det.

Lange Anton kigger mistroisk på UgiUgi, der efterhånden er helt mørkegrøn i hovedet af at holde sin fnisen tilbage.

"Laver I numre med mig?", spørger Lange Anton.

"Nej da, vi vil bare selv være med i konkurrencen." Alvin prøver at lyde helt uskyldig.

UgiUgi sprutter af grin igen.

Lange Anton fornemmer, at noget er helt galt. "Hvorfor tror I, at I kan vinde?", spørger han mistroisk. "Er jeres tærte lavet efter en bedre opskrift?"

"Nej, det er nøjagtigt den samme", svarer Alvin. Han begynder at blive lidt nervøs for, at Lange Anton gennemskuer deres plan.

"Og så vil vi gerne se den næste deltager på scenen", råber John Kødbolle.

Lange Anton kigger op på scenen, han tænker så det knager og bider sig selv i læben.

Pludselig snupper han lynhurtigt Alvins løgtærte. "Hvis det er samme opskrift kan vi jo bytte", siger han med et ondskabsfuldt smil.

"Værsgo." Han giver Alvin møgtærten og skubber ham op på scenen.

Folkene foran scenen klapper, da de ser Alvin, som går med tunge skridt hen mod John Kødbolle. "Hele planen er gået i vasken", tænker han.

Pludselig får Alvin en idé.

"Værsgo", siger han og rækker møgtærten til John Kødbolle. Men inden den kendte tv-kok har ordentlig fat i tærten, taber Alvin den med vilje på gulvet.

KLIR! SPLAT! Tærtefadet splintres i bittesmå stykker, og tærten splatter helt ud på scenegulvet.

"Neeej", sukker alle folkene foran scenen. "Det var vel nok ærgerligt!"

Alvin stamper hårdt i gulvet, "Øv!" Han lader som om han ærgrer sig.

John Kødbolle klapper ham på håret. "Så, så. Mon ikke vi kan finde en lille trøstepræmie til dig?" Han beder Alvin tage plads på scenen blandt de andre deltagere i konkurrencen.

"Og så byder vi velkommen til dagens sidste deltager", råber John Kødbolle.

Lange Anton springer op ad trappen og griner hånligt til Alvin. Han giver den lækre løgtærte til John Kødbolle, som straks skærer sig et stort stykke.

Allerede efter den første mundfuld slår John Kødbolle ud med armene.

"Det her", siger han med glade øjne. "Det her er den bedste løgtærte, jeg nogen sinde har smagt."

Alle tilskuere klapper begejstret, mens Lange Anton tripper utålmodigt. "Hvornår får jeg så det fjernsyn?!"

"Om et øjeblik", svarer John Kødbolle. "Som vinder af konkurrencen må du først fortælle os alle sammen, hvordan du har lavet tærten."

"Det er da nemt nok", svarer Lange Anton og begynder at remse alle de ting op, som Alvin har puttet i møgtærten.

Først stirrer John Kødbolle og alle folkene i Æblefryd på ham med store, undrende øjne. De tror Lange Anton laver fis med dem. Men da det går op for dem, at han er totalt alvorlig, begynder de at skraldgrine.

Folkene griner højere og højere. Og først forstår Lange Anton ingenting, men til sidst går det op for ham, at han er blevet snydt af Alvin.

Lange Anton bliver rød i hovedet af arrigskab. Han vender sig og kigger ondt på Alvin. "Du kan bare vente dig, din lille lort", råber han hidsigt så spyttet står om munden på ham. Så springer han ned fra scenen og skynder sig væk.

Alvin går hen til John Kødbolle. "Jeg ved godt, hvordan den lækre tærte er lavet, for det er faktisk mig, der er kokken."

John Kødbolle kigger forvirret på Alvin. "Er det sandt? Jamen så fortæl, fortæl min lille mesterkok."

Alvin fortæller det hele - også hvordan han bagte møgtærten.

"Den lækre tærte er lavet efter min mosters opskrift", siger han til sidst.

Alle folkene foran scenen klapper begejstret. "Vi begynder at sælge tærterne i butikken fra på mandag", fortæller Alvin. "Og min moster HAR fanget alle musene."

Folk griner, og John Kødbolle skriver på et flot diplom, som han overrækker Alvin.

"Vindere af den store løgtærtekonkurrence i Æblefryd, Alvin og UgiUgi", står der på det.

"Wow!", siger UgiUgi. "Ja", svarer Alvin og kigger på diplomet. "Det er godt nok flot."

Men det er noget helt andet, UgiUgi kigger på. Manden fra Æblefryd tv-forretning ruller nemlig det store 32-tommers farve-tv med alt det nyeste i udstyr ind på scenen.

"Alvin, vi to skal se tegnefilm hele aftenen."

"Ja", siger Alvin. "Og på søndag skal vi bage løgtærter. Masser af løgtærter." Han glæder sig allerede og er sikker på, at der kommer mange kunder i butikken mandag morgen.

SLUT.

Tegninger til farvelægning i hånden (se evt. malevejledningen)

Tegninger til farvelægning på computer (se evt. malevejledningen)

Spørgsmål til dette kapitel

Næste kapitel