Alvin og UgiUgi - Kapitel 2 |
 |
Alvin og UgiUgi var godt trætte efter rejsen til Æblefryd. De sov tungt på budcyklen, da moster cyklede hjem til mosteriet. Alvin drømte om Lange Anton, der havde stjålet deres billet, og om UgiUgi der jonglerede med frugter og grønsager.
Moster lagde et tæppe over dem, for at de ikke skulle fryse. Og så lå de to venner ellers der og snorkede så himmel højt, at alle i hele Æblefryd kunne høre det. SNOOOOORK PYYYYYH! SNOOOOORK PYYYYYH!
De kørte forbi smedjen på vejen hjem. BING! BING! BING! lød det derindefra. Den stærke smed hamrede hestesko af gloende varmt jern. Men Alvin og UgiUgi larmede endnu mere. SNOOOOORK PYYYYYH! SNOOOOORK PYYYYYH!
Smeden stak sit store, sorte hoved ud af vinduet og råbte til Alvins moster: "Skal du ikke havde din kæde smurt? Det er da helt vildt, så højt den knirker!" SNOOOOORK PYYYYYH! lød det igen under tæppet.
Moster grinede. "Det er bare Alvin og UgiUgi. De er meget trætte forstår du!"
"Nåh", sagde smeden overrasket. "Så er det måske dem, der skal smøres."
Alvin og UgiUgi hørte ikke en pind af det hele. Og da de kom hjem til mosteriet, vågnede de ikke engang, da moster gav dem nattøj på og puttede dem i seng.
2. kapitel:
Jordbærtyvene |
|
Alvins moster bor i et stort gammelt hus i udkanten af Æblefryd. Rundt omkring huset ligger hendes marker og frugttræer.
Så snart Alvin er stået ud af sengen næste morgen, finder moster kam og saks frem. Sådan begynder sommerferien hos hende hvert år. Alvin bliver klippet lige som han har lyst til. Moster kalder Alvins nye frisure for "Højt Sommerhår".
UgiUgi synes, at Alvin ser sej ud, da de lidt senere spiser morgenmad på mosters terrasse. Solen skinner fra en skyfri himmel, og UgiUgi gnasker løs på en skive vandmelon. Han smasker højt, men Alvin hører ikke noget. Han sidder bare og smiler, mens han kigger op i den blå himmel.
"Det er vel nok dejligt at være her igen", tænker han. Det er et helt år siden sidst.
Alvin er blevet sulten. Han kigger rundt på bordet, men kan ikke finde det, han allerhelst vil have. "Moster", siger han. "Må jeg få lidt jordbærmarmelade?"
"Ja, hvis jeg altså havde noget. Men jeg har ikke fået lavet jordbærmarmelade i år. Der er nogle tyve, som stjæler alle mine røde, modne jordbær. De lister rundt i jordbærbedet og i laden om natten."
"Hvor strengt", siger Alvin.
"Ja", sukker moster. "Og jordbærsæsonen er slut om tre-fire dage. Så hvis jeg ikke får tyvene stoppet, bliver der slet ingen jordbær at lave marmelade af i år."
UgiUgi holder helt op med at gnaske løs på sin vandmelon. "Øhh, slet ingen jordbærmarmelade i år?"
"Nej", siger moster. Hun plejer at sælge hundredvis af glas til folkene i Æblefryd. Hun er kendt for at lave den bedste jordbærmarmelade i byen. Og alle bliver meget skuffede, hvis de ikke kan købe den i år.
UgiUgi ser alvorlig ud. "Alvin, hvordan får vi de tyve stoppet, inden der bliver jordbærmarmelade-ballade?"
"Det ved jeg ikke", siger Alvin og ser på moster. "Hvad med Peter Politimand, kan han ikke hjælpe os?"
"Peter Politimand har meget travlt", sukker moster. "De andre politimænd er på sommerferie. Og de kommer først hjem om tre-fire dage, når jordbærsæsonen er slut."
Moster har selv prøvet at ligge på lur en helt nat for at fange tyvene. Men hun kunne ikke holde sig vågen, og næste morgen var alle de røde, modne jordbær igen stjålet. Kun de grønne bær sad tilbage på buskene.
"Kan vi ikke selv fange de tyve?" spørger UgiUgi. "Hvor mange er de egentlig, femogtyve eller seksogtyve?"
"Nej", griner moster. "Jeg tror faktisk, at de kun er to. Men der er noget mystisk ved dem."
"Hvordan mystisk?", spørger UgiUgi.
"Jo altså, om morgenen kan jeg se, at der både er fodspor efter et menneske og en gris oppe i laden og nede i jordbærbedet."
"Aha", siger UgiUgi. "Vi skal altså fange et menneske og en værre gris."
"Ja", svarer moster. "Og her til morgen lå der også en ørering, som den ene af tyvene må have tabt ude i jordbærbedet."
Alvin kommer i tanke om noget. "Ham Lange Anton, vi mødte i toget, han gik med ørering. Måske er han den ene af tyvene?"
"Jeg går jo også med ørering", siger moster. "Så det er ikke bevis på, at det er ham, der stjæler mine jordbær."
"Nej selvfølgelig", siger Alvin og tænker på, hvordan de kan finde ud af, hvem tyvene er. Han tænker så meget, at man næsten kan høre det larmer inde i hans hoved.
"Jeg har en ide, UgiUgi", siger han efter et stykke tid. "Hvis vi to ligger på lur i nat, kan vi opklare tyverierne. Falder den ene af os i søvn, må den anden vække ham. Og når tyvene kommer, tager vi dem på fersk gerning."
UgiUgi synes det lyder lidt farligt, det der med fersk gerning.
"Hvad nu hvis ham Lange Anton faktisk ER den ene af tyvene. Måske banker han os gule og blå. Synes du måske, at det ville være sjovt?"
Det synes Alvin selvfølgelig ikke, så han prøver at finde på noget andet.
"Jeg ved, hvad vi skal gøre", siger han efter at have tænkt sig godt om. "Vi lægger os på lur og fanger tyvene i en fælde. En fælde, UgiUgi, så kan Peter Politimand sætte dem i fængsel, når han har tid."
UgiUgi bliver helt vild. "Sejt mand! Det lyder spændende uden at være rigtig farligt. Hvordan laver vi den fælde?"
"Vi skal bruge to skovle", siger Alvin "Og nogle grene, en bunke løst halm, en fiskestang og en skål med jordbær."
Da Alvin og UgiUgi har skaffet alle tingene, begynder de at grave et dybt hul ude i mosters jordbærbed. Det er en varm dag, så de sveder og puster, mens jorden flyver om ørene på dem.
Ved middagstid kommer Moster forbi med madpakker så store som græskar, drikkedunke med hyldesaft og en lille kop kaffe til sig selv. De lægger sig ned i jordbærbedet, kigger op i himlen og taler lidt om Alvins store plan.
"Nu kommer tyvene vel ikke til skade, når de bliver fanget i den fælde?", spørger hun og kigger på hullet, der er blevet ret dybt.
"Nej, nej", svarer Alvin. "De bliver bare totalt bange. Så bange, at de aldrig mere tør stjæle dine jordbær."
Moster glæder sig. Og da de har spist, går hun hjem for at finde glas til den nye jordbærmarmelade, som hun vil lave, hvis det lykkes at fange tyvene.
Alvin og UgiUgi begynder at grave igen. UgiUgi er glad og kan næsten ikke vente på at fange tyvene. Han begynder at synge sin egen hjemmelavede sang.
(melodi: Bro, bro, brille)
Vores fælde
Den er dyb som havet
Hver gang vi graver, så bli'r det rigtig flot
Så dybt graver vi
Ingen slipper fri
Jordbærtyve,
vi ta'r jer til fange
Hvis I ikke passer på,
så bli'r I rigtig bange
Første gang, der la'r vi jer gå
Anden gang så ligeså
Men tredje gang, da ta'r vi jer
Og putter jer i fængsel
UgiUgi synger sangen igen og igen, indtil Alvin siger, at hullet er dybt nok. Så lægger de grenene hen over og strør halmen oven på. Til sidst fylder de skålen med de lækreste modne jordbær og hejser den forsigtigt ned oven i halmen med fiskestangen, så skålen står midt over det skjulte hul.
"Så", siger Alvin. "Nu braser tyvene lige igennem, hvis de går ud i halmen for at stjæle skålen med jordbær. Vi skal bare vente på, at de går i fælden."
Sent samme aften gemmer Alvin og UgiUgi sig mellem nogle buske, som står ved mosters jordbærbed.
Alle folkene i Æblefryd er gået i seng for længe siden, og der er helt stille. Det er fuldmåne og næsten midnat. Når skyerne på den sorte himmel driver forbi månen, lyser de op og ligner flyvende spøgelser. Ind i mellem hyler en ugle inde i skoven. UHUU! UHUU! UHUU!
"Uha!" tænker UgiUgi og putter sig tæt ind til Alvin.
En flagremus flyver rundt over dem, og UgiUgi kommer til at tænke på historier om vampyrer, der suger blod fra mennesker om natten med deres lange hugtænder.
"Godt man bare er et tøjdyr", tænker han. "Jeg har aldrig hørt om vampyrer, der suger skumgummi."
Men hvad med Alvin? Hvad nu hvis der kommer en vampyr og suger blod fra ham? UgiUgi skal lige til at spørge, da det pusler uhyggeligt i nogle buske på den anden side af jordbærbedet. UgiUgi er stiv af skræk, han holder vejret og kigger over på buskene med vidt opspilede øjne.
"Gys! Er det en vampyr?!", hvisker han til Alvin.
Alvin kigger opgivende på UgiUgi. "Helt ærligt, altså. Hvad er det for nogle videofilm, du ser, når jeg er i skole?"
"Hvad mener du?"
"Vampyrer findes ikke i virkeligheden. Tag dig lige sammen, okay?"
Men UgiUgi kan ikke lige tage sig sammen, og nu pusler det igen uhyggeligt i buskene på den anden side af jordbærbedet. En lang behåret hale stikker pludselig frem. Den slanger sig frem og tilbage som en stor tunge, der slikker sig om munden.
"Åh nej!", tænker UgiUgi. "Det er endnu værre, det er ikke en vampyr. DET ER EN VARULV!" Og pludselig kan han se nogle sylespidse tænder glimte i måneskinnet.
"Vi bliver ædt levende!" prøver han at råbe til Alvin. Men han kan ikke sige en lyd. Han er totalt stum og stiv af skræk, og nu glimter de sylespidse tænder igen i måneskinnet på den anden side af jordbærbedet.
"Se", hvisker Alvin og peger på halen, der slanger sig frem og tilbage under buskene. "Det er smedens kat. Hvor er den sød, den er ude at fange mus til sine killinger."
"Pyh ha!" UgiUgi ånder lettet op. "Det er godt nok hårdt at ligge på lur efter tyve midt om natten."
Katten kan lugte de to venner, og lister over til dem. "Miav", den smyger sig tæt op af Alvin.
UgiUgi tager en gulerod fra sin rygsæk. Han er blevet skrupsulten af at være så bange. Alvin beder om et æble - de har efterhånden holdt vagt længe.
"Øh ... hm ... der er altså kun en pose frosne ærter tilbage", svarer UgiUgi.
"Frosne ærter!?" Alvin glemmer helt at hviske. "Hvorfor har du taget frosne ærter med herud?"
"Der var ikke andet, og gulerødderne har jeg spist."
Alvin skal lige til at sige noget mere, men så pusler det igen uhyggeligt i buskene på den anden side af jordbærbedet.
"Schyy", siger han og hvisker: "Jeg tror vi får gæster nu." Og ganske rigtigt, på den anden side af jordbærbedet stikker Lange Anton sit grimme fjæs frem fra en busk. Han kigger sig godt omkring, inden han lister helt ud fra sit skjul. Lange Anton ser ligeså ond ud som i toget.
Som han står dér bleg og tynd i måneskinnet, ligner han næsten en vampyr. Alvin og UgiUgi rykker tættere sammen og trykker sig helt ned mod jorden. Katten bliver ved med at smyge sig op ad Alvin.
Bag ved Lange Anton pusler det igen, og noget underligt noget stikker frem fra busken.
UgiUgi synes først, at det ligner en lyserød kødpølse med en stikkontakt i enden. Men så kan han se, at det er næsen på en gris, for nu stikker grisen hele sit hoved frem fra busken.
"Anton", hvisker den med rystende stemme. "Tr tr tror du ikke, at det her er meget fa fa farligt?"
"Hold mund Frede, din lille tøsedreng. Vi har været her hver nat i fjorten dage uden at blive opdaget. Kom i gang med at plukke jordbær, så holder jeg udkig."
"Jamen Anton, de de det er altså lidt fo fo forkert at stjæle ..."
"Helt ærligt mand! Vi stjæler ikke noget. Det er bare et midlertidigt lån uden tilladelse. Okay?!"
"Ja, ja ... u u undskyld."
"Godt, og kom så i gang. Vi har ikke hele natten. Vi skal også tjekke om der er nogle kasser med jordbær, som vi skal hugge - øhh, jeg mener låne - oppe i laden."
Frede begynder at plukke jordbær, mens Lange Anton går rundt og holder udkig.
"Og Frede, hvis du finder den ørering, jeg tabte i går, så får du lov til at spise nogle af jordbærrene selv."
"Tak Anton, du er bare så flink." Frede står allerede med numsen lige i vejret og plukker jordbær.
Lange Anton leder også selv efter øreringen. Han bukker sig ned og kigger under alle planterne.
Gys! Nu er han på vej mod de buske, hvor Alvin og UgiUgi gemmer sig.
Kattens hale smyger sig rundt om Alvins næse. Det kildrer helt vildt, og han er lige ved at nyse.
"Den kattens kat", tænker han. "Bare den ville gå sin vej." Lange Anton kommer tættere og tættere på, og katten bliver bare ved og ved.
Alvin holder sig for næse og mund for ikke at nyse. "Ah, ah, ah" siger han. UgiUgi ser forskrækket på ham. Lange Anton har også hørt det. Han standser op og kigger mistænksomt på buskene.
Og så går det galt. "AH, AH TJUUUUU!!" nyser Alvin højt. "AH TJUUUUU!!" én gang til!
"Hvem der?!?", råber Lange Anton og løber lige hen imod dem. Men Alvin er lynhurtig. Han tager fat i smedens kat og skubber den ud fra buskene. "Miav!"
"Nåh", siger Lange Anton og klør katten bag øret. "Var det bare dig mis?"
"Pyha" tænker UgiUgi. "Det var godt nok tæt på."
Men Lange Anton går ikke væk. Han fortsætter med at lede efter sin ørering. Han kigger ind under buskene, hvor de to venner ligger musestille. Alvin tør næsten ikke trække vejret. Og han synes, det larmer vildt højt, bare han blinker med øjnene.
"Åh nej, tænker Alvin. "Hvorfor går den lange nar ikke i fælden?!?"
Lange Anton kan ikke se noget under buskene, så han stikker sin lange arm ind og lader hånden glide hen over jorden. Pludselig får han fat i UgiUgis hale.
"Hov! Hvad er det?!?", siger han og trækker hårdt i den. UgiUgi prøver at holde fast i Alvin. Men det hjælper ikke, Lange Anton trækker alt hvad han kan.
"Neeej!", råber UgiUgi, da han bliver trukket hen over jorden.
Lange Anton holder UgiUgi ud i strakt arm, og så hænger han ellers dér og dingler i måneskinnet.
"Nåh, det er dig, din grønne uldtot." siger Lange Anton. "Så mødes vi igen."
"Ja, øh ... hej!" UgiUgi prøver at lyde helt afslappet. Men det er lidt svært, når man hænger på hovedet i halen og kigger på LangeAnton, der kan finde på hvad som helst.
"Den er god med dig. Hvad laver du her ude i jordbærbedet midt om natten? Udspionerer du mig? Hva'?"
"Nej da, jeg var bare ude at gå en tur", siger UgiUgi og fløjter uskyldigt.
Nu holder Frede op med at plukke jordbær. "Jeg kan ikke lide det Anton", siger han. "Vil du ikke nok lade ham gå. Jeg tror det gør ondt i hans hale."
"Hvis du ikke plukker nogle jordbær i en fart, kommer det også til at gøre ondt i din hale!"
Frede begynder igen at plukke jordbær, så hurtigt han kan. "Ja, ja ... u u undskyld." Og så kaster han ellers jordbærrene ned i bakkerne så hurtigt, at det lyder som to hundrede romkugler der falder på gulvet i en bagerforretning.
Lange Anton kigger ondt på UgiUgi. "Hvor er din rødhårede ven? For du er da ikke gået her ud alene midt om natten, vel?"
"Jo da, Alvin ligger hjemme hos moster og sover i sin seng."
Det tror Lange Anton ikke på. Han kigger undersøgende på UgiUgi og får øje på en løs tråd lige der, hvor UgiUgis hale er syet fast til kroppen.
"Nåh, så han sover?", siger Lange Anton udspekuleret. "Jamen så kan han jo ikke komme og redde dig. Det var vel nok ærgerligt." Lange Anton tager fat i tråden og hiver til.
"Av! Hold op med det", råber UgiUgi. Der er gået hul på ham, og et par totter skumgummi falder ud.
"Fortæl mig så, hvor Alvin gemmer sig."
"Han ligger og sover hjemme hos moster. Det har jeg jo sagt."
Lange Anton hiver i tråden igen. "Av! Hold så op!"
"Jeg holder op, hvis du bare ..." Mere når Lange Anton ikke at sige før Alvin kommer frem fra sit skjul.
"Lad UgiUgi være", siger han. "Vi kom bare her ud for at plukke jordbær."
"Midt om natten?" spørger Lange Anton mistroisk.
"Ja, er det så underligt? Du plukker jo selv jordbær om natten."
"Æh, hmm, æh ..." Lange Anton ved ikke rigtig, hvad han skal sige. Alvin har jo ret. Men så kommer han alligevel i tanker om noget.
"Okay, men hvor er så de jordbær, I har plukket, om jeg må spørge?"
"Han tror han er så smart, den lange nar", tænker UgiUgi.
"Lige der henne", siger Alvin og peger på skålen med jordbær, der står midt i halmen over hullet.
"Tak, dem tager jeg", siger Lange Anton triumferende og sætter UgiUgi ned på jorden.
Lange Anton går lige hen mod skålen. "Du er genial", hvisker UgiUgi og blinker til Alvin. Lange Anton er næsten henne ved skålen. Ét skridt mere, så sætter han foden ud i halmen.
Men pludselig stopper Lange Anton op. "Fortsæt nu, fortsæt nu", tænker UgiUgi. "Gå nu i fælden din store torsk!"
Lange Anton står bare og kigger på skålen med jordbær. "Frede!" kalder han. Frede kigger bange op fra jordbærplanterne. "Je je jeg plukker så hurtigt, jeg kan Anton."
"Ja, ja, det er fint. Tag lige den skål der. Jeg synes den ser lidt tung ud, den gider jeg ikke løfte rundt på."
Frede kaster ivrigt alt, hvad han har i hænderne og løber hen mod skålen. "Åh nej", når UgiUgi lige at tænke. Så lyder der et kæmpe brag. BRASHJ! Halm og grene hvirvler rundt i luften.
"Jeg bløder!", råber Frede fra bundet af hullet. "Jeg bløder helt vildt! Hjææælp!" Han ligger i halmen og ligner en gris, der allerede har været en tur på slagteriet.
"Jeg bløder! Åååh!" råber Frede og besvimer af skræk.
Lange Anton går hen og kigger ned i hullet. Han står på kanten og ruller med med øjnene.
"Din tøsedreng!", råber han ned til Frede. "Du er efterhånden totalt pinlig at have med på slæb. Det er jo bare alle jordbærrene, der er splattet ud over dig."
Frede løfter hovedet forsigtigt, åbner det ene øje på klem og kigger ned af sig selv.
"Er du helt si si sikker?"
"Ja", svarer Lange Anton irriteret og vender sig mod Alvin. "Træk ham op af hullet, nu!"
Alvin lægger sig på knæ og rækker en hånd ned til Frede. Men i det samme giver Lange Anton ham et ordentligt skub bagfra.
"Aaarhh!" PLÅMB! SPLAT! Alvin lander oveni Frede.
"Din lange nar", råber UgiUgi. Han løber for fuld damp mod Lange Anton for at skubbe ham i hullet med sine horn. Men Lange Anton træder et skridt til siden i sidste øjeblik, så UgiUgi selv ryger i.
"Aaarhh!" PLÅMB! SPLAT! UgiUgi lander oveni Alvin.
"Nåh, I to latterlige skumbananer, hvordan synes I selv det går?" Lange Anton står oppe på kanten af hullet og kigger triumferende ned på dem. Alvin og UgiUgi må nok indrømme, at det ikke går vildt godt det her.
"Så er vi dem der er skredet!", siger Lange Anton og hiver Frede op af hullet.
"Ja det er I vel", svarer Alvin. "Heldigvis har vi rygsækken fuld af frugt og grønsager, som vi kan spise, til vi bliver fundet."
"Hvad har I?", siger Lange Anton og kigger vredt ned i hullet. "Hit med den!"
UgiUgi vil ikke af med sin rygsæk, men Alvin blinker til ham og holder rygsækken op til Lange Anton. Han opdager ikke, at Alvin lige når at skære et lille hul i bunden af rygsækken med sin lommekniv.
"Kan I hygge jer nede i dybet!", siger Lange Anton hånligt og går sin vej sammen med Frede.
Fra det lille hul i bunden af rygsækken falder de små frosne ærter, som UgiUgi havde med. De rammer jorden én for én, efterhånden som de to tyveknægte forsvinder i nattens mørke.
"Du er genial, Alvin!", jubler UgiUgi.
"Ja, så fik vi alligevel noget at bruge de frosne ærter til."
Efter en times tid dukker moster op. Hun kan ikke forstå, hvor de er blevet af. "Jeg har været så nervøs", siger hun og hejser et tov ned til dem. "Hvad er der sket?"
"Det er nemt at forklare", siger Alvin. Og mens han fortæller, går de alle tre ned for at hente Peter Politimand, der kan følge sporet med de frosne ærter lige ud til Lange Antons gemmested. De finder ham i laden på en gammel gård uden for Æblefryd, hvor der ikke bor nogen mere.
Lange Anton hopper en halv meter op i luften af skræk, da de dukker op med Peter Politimand i spidsen. Han bliver ildrød i hovedet og lover, at han aldrig vil stjæle noget igen.
"Så lad gå for denne gang", siger Peter Politimand. "Men så skal du også holde op med at lave ballade her i Æblefryd hele tiden. Og du skal heller ikke lokke Frede med til at stjæle."
Det lover Lange Anton. "Jeg sværger", siger han og trækker en finger tværs over halsen.
Han og Frede bærer selv alle de stjålne kasser med jordbær op til Alvins moster. Og i de næste dage hjælper de endda med at lave jordbærmarmelade, så alle folkene i Æblefryd bliver glade.
"Det var det", siger moster, da alle kasserne er tomme og glassene fulde. "Tak for hjælpen, alle sammen."
Lange Anton og Frede pakker deres ting og skal til at gå hjem. Lange Anton vender sig om i døren. "Jeg lover, at jeg aldrig vil stjæle eller lave ballade mere", siger han til Alvins moster.
"Det er jeg glad for at høre. Kom godt hjem begge to." Moster går ud i butikken, der er fuld af kunder.
Lange Anton vender sig om for at gå. Alvin kan se, at han har fingrene krydset på ryggen. Det er nok alligevel ikke sidste gang, Lange Anton har lavet ballade i Æblefryd.
SLUT.
Tegninger til farvelægning i hånden (se evt. malevejledningen)
Tegninger til farvelægning på computer (se evt. malevejledningen)
Spørgsmål til dette kapitel
Næste kapitel
