Alvin og UgiUgi - Kapitel 1

Alvin er en dreng, der bor sammen med sin far og mor i den lille by Ærtelyst. De har deres egen lille gård og et lille gartneri.

Når Alvin kommer hjem fra skole, hjælper han tit sin far og mor med at passe planterne. Alvin synes det er sjovt. Og han er god til det. Han kan for eksempel så ærter og plante buske med ribs. Og han passer godt på mariehønsene. For mariehønsene spiser bladlusene, der spiser planternes blade, og det kan planterne ikke tåle.

Alvin går altid med smækbukser. Og han er rødhåret, meget rødhåret. Hans hår er faktisk lige så rødt som en tomat. I skolen bliver han nogle gange drillet med det. Tomat Alvin, kalder et par af drengene i klassen ham. Men det er han ligeglad med, for det kan faktisk være ret smart at være så rødhåret.

Som for eksempel sidste gang han havde fødselsdag. Da var alle klassekammeraterne hjemme hos ham. Det var en rigtig sjov dag, syntes Alvin. Især fordi han vandt, da de legede gemmeleg. Han havde gemt sig i en bunke røde tomater, så de andre ikke kunne finde ham. Klassekammeraterne gav op til sidst og blev meget overraskede, da Alvin stak hovedet frem fra bunken og sagde BØH!

Alvin er enebarn, han har hverken brødre eller søstre. Ikke endnu i hvert tilfælde. Men han har UgiUgi, som er et lille, grønt tøjdyr.

Alvins mor har syet UgiUgi af en grøn kartoffelsæk, og han er stoppet helt ud med vat og skumgummi.

UgiUgi elsker frugt og grønsager. Han er nemlig levende, selvom han er et tøjdyr. Alvin opdagede det dagen efter, at hans mor havde syet UgiUgi. Om morgen vågnede Alvin ved, at UgiUgi stod og trak ham i armen.

Alvin troede først, at han stadigvæk drømte. "Det kan ikke være rigtigt", tænkte han. "Et tøjdyr kan da ikke blive levende".

Men UgiUgi VAR levende. Spillevende og skrupsulten. Så Alvin måtte ud i gartneriet med det samme og plukke en masse frugt og grønsager til ham.

Sådan er det, når man er syet af en kartoffelsæk, der altid har været fuld af kartofler. Så er det ikke nok at være stoppet ud med vat og skumgummi. Der skal rigtig mad til. Rigtige frugter og rigtige grønsager.

UgiUgi hedder sådan, fordi han i begyndelsen ikke kunne sige andet end "ugiugi". Lige meget hvad man sagde til ham, svarede han bare "ugiugi". Og når han ville have noget, pegede han bare på det og sagde "ugiugi".

Han var ligesom et lille barn, der lige er blevet født og ikke kan sige andet end underlige lyde. Men han kunne gå og hoppe og lave narrestreger lige fra begyndelsen.

Den historie, du skal høre nu, handler om den gang, Alvin og UgiUgi skulle på sommerferie hos Alvins moster. Hun bor i en helt anden by. Den hedder Æblefryd, og der har mosteren sit eget mosteri.

Der er langt fra Ærtelyst til Æblefryd. Man skal køre i tog hele vejen, og Alvin skulle rejse alene uden sin far og mor. Men heldigvis havde han UgiUgi med.

1. kapitel: Rejsen til mosters mosteri

Alvin og UgiUgi er ved at pakke en kuffert med alle de ting, de skal have med ud til Alvins moster. De skal pakke selv uden hjælp fra Alvins far og mor. Hele familien er nemlig kommet alt for sent ud af sengen til morgen. Så Alvins mor og far har travlt med at lave morgenmad i køkkenet, mens Alvin og UgiUgi bakser rundt med en stor brun kuffert inde på Alvins værelse.

BUM! siger det. BUM! BAM! BUM!

"Hvad er det du laver?!?" råber Alvin. "Hvad er det du laver?!?" efteraber UgiUgi. "Du kan da ikke lukke kufferten ved at hoppe op og ned på den. Den går bare i stykker."

UgiUgi bliver ved med at hoppe op og ned på den store, brune kuffert. "Den går bare i stykker", efteraber han. Og så fortsætter han med at hoppe op og ned på kufferten.

Hele morgenen har Alvin og UgiUgi fundet tøj og legetøj og badetøj, som de vil have med på ferie hos Alvins moster.

Det eneste tøj, de ikke har med i kufferten, er syltetøj. Men UgiUgi prøver at pakke noget andet, der kan spises. Det er 2 poser æbler og 10 bundter gulerødder.

"UgiUgi", siger Alvin. "Vi behøver altså ikke at tage frugter og grønsager med ud til moster. Hun har mere end 100 træer med æbler, pærer og blommer. Det er moster, der sælger alle frugterne til alle aberne i zoologisk have, og de er meget mere sultne end dig og mig og moster og alle folkene i Ærtelyst til sammen."

Det med aberne i zoologisk have gør ikke indtryk på UgiUgi. Han er et tøjdyr, ikke en abe. Så han bliver ved med at hoppe op og ned på kufferten. For han VIL have sine egne frugter og grønsager med. Der skal være plads til dem alle sammen i kufferten.

Alvin prøver igen. "Og ved du hvad? Hun har et jordbærbed, der er så stort, at det tager en hel uge at plukke alle jordbærrene. En hel uge, hvor man bare står med numsen lige op i luften og plukker jordbær fra tidlig morgen til sen aften. Så mange jordbær har hun. Vi kommer altså ikke til at mangle noget."

UgiUgi har ikke lyst til at stå med numsen i vejret i en hel uge. Så han fortsætter bare med at hoppe op og ned. Der SKAL være plads til både æbler og gulerødder.

"ØV!" Alvin ved ikke, hvad han skal gøre. Og pludselig kalder mor ude fra køkkenet. "Alvin og UgiUgi, der er morgenmad".

UgiUgi hører ikke noget, han bliver bare ved med at hoppe op og ned på kufferten.

Han hopper og hopper. Op og ned, op og ned. Højere og højere, hårdere og hårdere. Og pludselig. Pludselig går det galt. SPLAT! siger det. Alt i kufferten er splattet ind i æblemos og gulerodssaft.

Det ser farligt ud. De hvide strømper og underbukserne er blevet orange. Og da Alvin tager sin lille trompet op fra kufferten og prøver at trutte i den, kommer der kun æblemos ud af den. PRRRT! siger trompeten bare.

Mor kalder igen ude fra køkkenet. Hun har kigget i køleskabet. Der er ikke mere juice tilbage.

"Alvin", kalder mor, "Vil du ikke smutte hen til købmanden og hente noget juice, inden vi skal spise? Der er ikke mere tilbage i køleskabet."

Alvin ser på den smattede kuffert. Der ikke er tid til at finde nyt tøj og legetøj og badetøj, hvis han også skal hente juice hos købmanden. Og hvad siger mor, når hun ser kufferten? Bliver hun mon gal? Øv! UgiUgi ER altså lidt for vild nogle gange.

Men UgiUgi er ligeglad. Han tager bare en af Alvins sokker, holder den op til munden og vrider den meget hårdt. UgiUgi er stærk, og gulerodsjuicen løber lige ned i hans mund i en tyk stråle. Til sidst er sokken knastør.

UgiUgi begynder at vride et par underbukser på samme måde. Der løber endnu mere gulerodssaft lige ned i halsen på ham.

Alvin får en lys idé. "Stop!" råber han. "Stop UgiUgi, du skal ikke vride mere. Vent et øjeblik." UgiUgi kigger forvirret på Alvin, der løber ud i køkkenet, hvor han tager en kande fra skabet. "Hvorfor skal jeg stoppe", når han lige at tænke, inden Alvin spæner ind på værelset igen.

"UgiUgi", siger Alvin "Hold alt mit tøj henover kanden og vrid det."

UgiUgi vil helst drikke al juicen selv. Men Alvin er jo hans bedste ven, så han begynder at vride Alvins sokker, bukser, underbukser, badebukser og alt det andet over kanden. UgiUgi er meget stærk, og til sidst er tøjet helt tørt, og kanden er fuld af saft.

TRUUUUT! UgiUgi har endda luft nok til at blæse det sidste æblemos ud af trompeten. Og så blander han det sammen med gulerodsjuicen i kanden. Alvin og UgiUgi smager på blandingen.

"Uhm", siger Alvin og slikker sig om munden. "Det smager lige så godt som det ser ud. Det er faktisk lige til at sætte på morgenbordet."

Lidt senere sidder hele familien omkring bordet i køkkenet. "Uhm" siger Alvins mor. "Det er vel nok en dejlig æble- og gulerodsjuice I har lavet". "Ja", siger Alvins far. "Den må vi have opskriften på. Hvordan har I lavet den."

Alvin og UgiUgi kigger på hinanden. De kan slet ikke lade være med at grine, da de fortæller om det. Alvins mor og far begynder også at le, sjældent har de hørt noget så tosset.

Lidt senere sidder hele familien i bilen på vej til stationen i Ærtelyst. Alvins mor har lånt UgiUgi en rygsæk, så han kan pakke sine frugter og grønsager til rejsen uden at smatte den brune kuffert til igen.

Familien nåede ikke at spise morgenmaden færdig, så nu sidder Alvin og UgiUgi på bagsædet og guffer løs på de lækre sager fra rygsækken. Der er både æbler, gulerødder, søde majskolber, grønne ærter, en agurk og en flaske med pæresaft.

"Vånå a i da?" siger Alvin. "Hvad siger du?" spørger hans mor og vender sig om mod ham. Alvin sidder med kinder så runde som badebolde, så meget mad har han i munden. "Altså Alvin, jeg har sagt, at du ikke må snakke med mad i munden."

Alvin synker en stor mundfuld ærter og spørger igen meget tydeligt: "Hvornår er vi der?"

"Nåh, vi er på stationen om 5 minutter. Har du husket de 100 kroner til billetten?"

"Ja, jeg har dem lige her" siger Alvin og klapper sig på lommen. Han skal selv købe sin billet i toget.

Alvin og hans familie kommer hen til stationen. Det lille røde tog til Æblefryd kører ind langs perronen og standser. En masse mennesker begynder at stige ud.

På perronen får Alvin øje på en dreng, han ikke har set før. En høj og tynd dreng med en hvid T-shirt på.

Foran på T-shirten er en gul Smily. Du ved, sådan et gult, rundt ansigt med helt runde øjne og en smilende mund. Men denne her Smily smiler ikke. Dens mund er sur, og drengen selv smiler heller ikke. Han ser faktisk ret ond ud. Og så er han klippet næsten helt skaldet. Han har kun en tot gult hår på toppen af hovedet. Og han har ørering i begge ører.

UgiUgi har også fået øje på drengen, han holder godt fast i Alvins bukser og gemmer sig bag ham.

Da de begynder at stige på toget, forsvinder den lange dreng mellem de andre folk fra Ærtelyst. "Pyh ha", tænker UgiUgi. "Godt han gik sin vej".

Alvin og UgiUgi siger farvel til far og mor og finder en vinduesplads. Toget begynder at køre, og snart er de ude af Ærtelyst på vej mod Æblefryd.

"Sidder der nogen der", siger en hæs stemme pludselig over Alvin. Han kigger op og ser den lange tynde dreng med den sure Smily på T-shirten. Drengen peger på sædet overfor Alvin og UgiUgi.

"Næh, der sidder ikke nogen", svarer Alvin. Drengen sætter sig ned og kigger ondskabsfuldt på Alvin. UgiUgi holder godt fast i Alvin og forsøger at gemme sig bag ham.

"Har du penge med til din billet", spørger drengen.

"Ja selvfølgelig", svarer Alvin. "Ellers kan jeg jo ikke køre med toget, vel?"

"Jeg tror ikke, du har penge med til din billet. I hvert tilfælde ikke før du har vist mig dem." Drengen fortsætter med at kigge ondskabsfuldt på Alvin, der leder efter pengene i sin lomme.

"Se selv", siger Alvin og viser drengen pengepungen med de 100 kroner. "Tror du måske jeg lyver?"

"Nej", siger drengen og læner sig over mod Alvin. "Du HAVDE penge til billetten, men det har du ikke mere." Og så snupper han pengepungen lige ud af hånden på Alvin.

"Giv mig mine penge", siger Alvin. Men den lange dreng griner bare hånligt. "Du er bare for nem at narre", siger han.

"Giv mig så mine penge", siger Alvin igen og ser sig om efter hjælp fra de andre folk i toget. Men de har ikke set noget. De sidder og læser i deres aviser.

"Ny rejsende?", lyder det pludseligt højt, da billetmanden kommer ind i togvognen. Han går lige hen imod Alvin.

"Giv mig så mine penge", siger Alvin. "Det skal være nu, din lange nar."

"Lange Anton", siger drengen. "Jeg hedder Lange Anton, ikke lange nar. Og du er på spanden. Du bliver sat af på næste station, hvis du ikke har penge til en billet."

"Må jeg se jeres billetter?", siger billetmanden. Nu står han lige ved siden af Lange Anton og Alvin.

Lange Anton smiler meget sødt til billetmanden og svarer artigt: "Jeg vil gerne have lov til at købe en billet til Æblefryd, rare hr. Billetmand." Billetmanden er ikke vant til, at børn taler så sødt til ham. Han bliver helt forfjamsket og fumler med sine papirer.

"Sikke en sød dreng", siger han og giver Lange Anton en billet. Lange Anton betaler med Alvins penge og putter billetten i lommen.

Billetmanden kigger på Alvin. "Og hvad med dig, skal du også have en billet?"

"Nej", svarer Alvin.

Billetmanden ser meget forvirret ud. "Og hvorfor ikke det om jeg må spørge?"

"Jeg KAN ikke købe en billet, for ham dér har lige hugget mine penge." Alvin peger på Lange Anton.

"Det kan vist ikke passe. Kan det vel?", siger billetmanden og smiler til Lange Anton.

"Nej", svarer Lange Anton og ser uskyldig ud. Han gemmer sit ansigt i hænderne og lader som om, han græder. "Jeg ... hulk, hulk, har ikke taget nogle ... hulk, hulk, penge. Vræææ!"

Billetmanden tror, at Lange Anton græder rigtigt, så han trøster ham og klapper ham på hovedet. "Så, så" siger han.

Lange Anton rækker tunge ad Alvin ud mellem sine fingre, men det ser billetmanden ikke.

"Se, nu har du gjort ham ked af det", siger billetmanden til Alvin. "Er du sikker på, at du ikke bare har tabt dine penge? Måske ligger de på gulvet."

"Jeg har ikke TABT mine penge", siger Alvin meget bestemt. "Ham der STJAL dem fra mig."

"VRÆÆÆææ!", lyder det endnu højere fra Lange Anton. "Jeg ... hulk, hulk er ikke nogen ... snøft, tyv."

"Så, så", siger billetmanden igen. "Det skal nok gå alt sammen." Lange Anton bliver ved med at række tunge til Alvin, men det er kun Alvin og UgiUgi, der kan se det.

Billetmanden forklarer Alvin, at han skal stige af på næste station. Alvin skal sidde hos stationsmesteren, indtil de får fat i hans far og mor.

"Du skal ikke være bange", siger billetmanden til Alvin. "Du har bare tabt dine penge, men det ordner sig alt sammen."

"Jeg er ikke BANGE, og jeg har ikke TABT mine penge. Ham dér har taget dem, og jeg vil have dem tilbage NU!" Alvin er efterhånden blevet godt gal i skrællen. Men det nytter ikke noget. Billetmanden tror ikke på ham.

På næste station følger han Alvin og UgiUgi ind til stationsmesteren. Han er meget rar, synes Alvin. Men han tror også, at Alvin har tabt sine penge. Det siger han i hvert tilfælde til Alvins far og mor, da han taler med dem i telefonen.

"Din far og mor kommer og henter dig om 2 timer", siger stationsmesteren, da han lægger røret på. " Du kan sidde her hos mig så længe." UgiUgi gider ikke vente inde hos stationsmesteren. Han får lov til at gå ud på perronen.

Alvin må gerne gå med. Men han gider ikke. Nu vil han bare sidde og være gal, ja han vil så. Han kigger ud af vinduet. "2 timer!" tænker han. "Hvor er det her bare uretfærdigt!"

Da han har siddet og været gal et stykke tid, får Alvin pludselig øje på noget ude foran vinduet.

Først ser han et æble flyve i op luften. Og inden æblet falder ned igen, flyver en gulerod op lige efter æblet. Så følger en flaske med pæresaft efter guleroden. Og inden alle 3 ting er nede igen, flyver en majskolbe op. Så følger en grønært, så en agurk, og så begynder det forfra med et æble, en gulerod og flasken med pæresaft. Tingene flyver lige efter hinanden, rundt og rundt i ring. De er i luften alle sammen på samme tid.

Alvin går hen til vinduet. Han opdager, at tingene flyver rundt og rundt i luften, fordi UgiUgi står og kaster med dem ude på perronen.

UgiUgi kaster tingene op med den ene hånd og griber dem med den anden. Så kaster dem op igen med den ene hånd og griber dem med den anden. Rundt og rundt flyver alle frugterne og grønsagerne, som de havde med i rygsækken.

Folk, der venter på toget ude på perronen, begynder at stimle sammen omkring UgiUgi. "Nej, hvor er han dygtig til at jonglere", siger en. "Ja, han er jo næsten en rigtig cirkusartist", siger en anden.

Pludselig får Alvin en idé og går hen til stationsmesteren. "Må jeg låne din kastet et øjeblik?" Stationsmesteren synes det er lidt synd for Alvin, så han låner ham sin kasket.

"Ja, værsgo. Pas nu på, at den ikke bliver væk, ligesom dine penge." Alvin hører ikke det med pengene, han har alt for travlt med at komme ud til UgiUgi.

"Mine damer og herrer", råber Alvin højt til alle folkene på perronen. Han skubber sig igennem de mange mennesker og stiller sig op foran UgiUgi. "Er han ikke dygtig? Jeg håber, at I vil lægge lidt penge i kasketten som tak for, at UgiUgi jonglerer for jer!"

Alvin giver kasketten til en gammel dame, som lægger 10 kroner i den. Så rækker hun kasketten til en mand, der står ved siden af hende. Sådan går kasketten rundt i et stykke tid, mens UgiUgi kaster tingene højere og højere op i luften.

"Bare han nu ikke taber dem alle sammen", tænker Alvin. Men det gør UgiUgi ikke, og da kasketten kommer tilbage til Alvin, er den fuld af penge. Alvin kan næsten ikke tælle til så meget, som der er i kasketten. Der er mindst 100 kroner.

"Nu har vi masser af penge. Vi kan sagtens komme med det næste tog til Æblefryd", råber Alvin glad til UgiUgi. "Vi behøver ikke vente på far og mor." Og så spæner han ind til stationsmesteren og viser ham alle pengene.

"Nå, du fandt dine penge igen", siger stationsmesteren. Alvin orker ikke at forklare, at hans penge altså blev stjålet. Nu vil han bare med det næste tog ud til sin moster.

Efter et par timers rejse med tog, kommer Alvin og UgiUgi endelig til Æblefryd. Alvins moster har ventet på stationen i flere timer.

"Hvor har I været", siger hun og giver både Alvin og UgiUgi et stort knus. "Jeg har været så nervøs." Alvin begynder at fortælle om alle deres oplevelser. Både det med kufferten der smattede til, og pengene der blev stjålet af Lange Anton, og UgiUgi der jonglerede, mens Alvin samlede penge ind i stationsmesterens kasket.

Da de kommer ud på parkeringspladsen foran stationen, ser de Lange Anton. Han sidder på bagsædet af en politibil. To politimænd står ved siden af bilen og snakker med en tyk gammel dame.

"Lange Anton var inde i min kiosk for at købe slik", fortæller den gamle dame politimændene. "Men da han betalte, så jeg Alvins navn på pengepungen."

Alvin går hen til politimændene og får sin pengepung tilbage. UgiUgi følger efter og begynder at række tunge efter Lange Anton.

Alvin må slæbe UgiUgi væk fra bilen til sidst. "Kom nu", siger han. "Moster venter med sin cykel." UgiUgi bliver ved med at række tunge efter Lange Anton hele vejen hen til cyklen.

Moster har en lang budcykel med et lad foran. Alvin og UgiUgi smider den store brune kuffert og rygsækken op på ladet. De sætter sig op på kufferten, og moster begynder at cykle.

UgiUgi og Alvin er meget trætte efter den lange dag. De falder i søvn næsten med det samme og snorker højt hele vejen hjem til mosteriet.

SLUT.

---

Illustration til farvelægning i hånden (se evt. malevejledningen)


Illustrationer til farvelægning på computer (se evt. malevejledningen)

 

 

 

Spørgsmål til dette kapitel

Næste kapitel